Banque de France



Banque de France (Nationalbanken) - 2*


Den franske Nationalbank ligger i Tuileries kvarteret lidt nord for museet Louvre. Den blev grundlagt af Napoleon d. 1. i 1800, hvor den først havde adresse i Rue d'Aboukir. I 1811 flyttede banken til den nuværende adresse.

Palæet blev opført i perioden 1635 til 1640  af den kendte franske arkitekt Francois Mansart. Bygningen hed dengang Hôtel la Vrillière, opkaldt efter ejeren Louis de la Vrillière, som var indenrigsminister under Kong Ludvig d. 13.

Nationalbanken i Paris består af nye og gamle bygninger. Her er det en ældre del.

I 1712 blev palæet købt af Greven af Toulouse, som var søn til Kong Ludvig d. 14. (Solkongen). Derefter ændrede palæet navn til Hôtel Toulouse og greven bad arkitekten Robert de Cotte om at bygge meget af det indvendige om. Hans store mesterværk var et meget stort og flot rum ved navn Galerie Dorée (Det gyldne rum).

Galerie Dorée er et 50 m. langt rum, som faktisk er det eneste, som er tilbage fra det oprindelige palæ. Det er meget flot og overdådig udsmykket i rokoko stilen med malede loft, lysekroner og forgyldte træudskæringer. Rokoko stilen var moderne i den første halvdel af 1700-tallet. Før dette hed moden barokstilen.

Under revolutionen i 1789 blev palæet ødelagt en del, og det blev også konfiskeret. Senere blev det dog bygget op og restaureret. Efter Nationalbanken flyttede ind på adressen, er det blevet ombygget og udbygget flere gange for at kunne tilpasses bankens behov. Den nuværende bygning stammer primært fra 1800-tallet.

Galerie Dorée er et meget flot rum i Paris i rokoko stil.

Et af Nationalbankens medlemmer har været Jacques Delors, som tidligere var en kendt person indenfor EU. Banken er lukket for offentligheden.


Adresse:
Rue Croix des Petits Champs 31 (Tuilerie kvarteret) - Kort 3 (Punkt 46)