Musée d'Orsay - bygning



Musée d'Orsay (bygning) - 2*

Musée d'Orsay ligger på den sydlige Seinen-bred i Saint-Germain-des-Prés kvarteret, hvor det har til huse i en tidligere jernbanestation. Oprindelig lå der et palæ her ved navn Orsay, som brændte under Revolutionen i 1871. I 1897 købte jernbaneselskabet Orléans grunden og opførte jernbanestationen på kun to år. Bygningen var lavet i glas og jern med en storslået facade ud mod Seinen. Den 14. juli 1900 blev stationen indviet, og tog skulle køre herfra til det sydvestlige Frankrig.

Bygningen, hvor Museé d'Orsay ligger i, har tidligere været en jernbanestation.

I de efterfølgende 40 år kom og gik der mange tog hver dag, men på dette tidspunkt begyndte togene at blive længere. Banegården kunne ikke udvides og lukkede i 1939. Herefter blev den i en kortere periode benyttet til forstadstog, før den endeligt lukkede. Siden har bygningen været brugt til mange forskellige ting, som f.eks. kulisse til filmen "Processen" af forfatteren Kafka instrueret af den amerikanske instruktør Orson Welles. Den har også været brugt til teater og auktionshus.

I begyndelsen af 1970'erne var det meningen at bygningen skulle rives ned, men dette forhindrede Paris' borgere med protester. Så i slutningen af 1970'erne bestemte man, at lave den om til et museum. Selve jernbanestationens ydre skulle der ikke ændres på. Og
d. 1. december 1986 åbnede således Musée d'Orsay, som har været en stor succes siden.

Banegården d'Orsay, som den så ud i starten af 1900-tallet.

Museets logo er MO, som er skrevet på en kunstnerisk måde end bare de to bogstaver. M står for museum og O for Orsay. Indgangen til museet er fra vestsiden og altså ikke fra den flotte forside ud mod Seinen. Rent arkitektonisk er museet flot og består af en stor sal i glas og jern og en del tilstødende rum. I den ene ende af museets store sal, hænger der et stort ur. Dette ur var der også, da der var banegård. Øverst i bygningen kan man besøge en cafe.

Adresse:
Rue de Lille 62 (St-Germain-des-Prés kvarteret) - Kort 1 (Punkt 66)