Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 1‎ > ‎

Musée National d'Art Moderne


Musée National d'Art Moderne - 4*


Musée National d'Art Moderne ligger i Pompidou-centret, hvor det udgør to etager. Museet, som udstiller moderne kunst, er et af de mest betydningsfulde i verdenen indenfor dets område. De mange tusinde kunstværker strækker sig tidsmæssigt fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag.

Musée National d'Art Moderne er et af verdens førende museer indenfor moderne kunst.

På 4. etage ses samlingen af nutidskunst, som regelmæssigt bliver udskiftet. Tidsmæssigt strækker den sig fra 1960 og til i dag. Her udstilles mange forskellige typer af af kunst, som malerier, skulpturer, design, arkitektur og video. Alle de kunstneriske hovedstrømninger er repræsenteret sammen med værker af kendte kunstnere. Der ses f.eks. pop-kunst af amerikaneren Andy Warhol (1928-1987). I tre rum ses eksempler på arkitektur og design i den omtalte periode.

Den moderne samling af kunst ses på 5. etage, som udskiftes hvert halvandet år. Tidsmæssigt går den fra begyndelsen af 1900-tallet til 1960. Her er 40 gallerier med op imod 1000 kunstværker, hvor der også udstilles mange forskellige typer af kunst, som malerier, skulpturer, design, arkitektur og fotos.

Udstillingen er vist i tidsmæssig rækkefølge, hvor en periode omfatter flere typer af kunst som malerier og foto. De besøgende kan derved nemmere følge den kunstneriske udvikling over tiden. Nogle af gallerierne udstiller værker af bestemte kunstnere, som f.eks.
franskmanden Henri Matisse (1869-1954) og spanieren Pablo Picasso (1881-1973).


Musée National d'Art Moderne ligger på 4. og 5. etage i Pompidou-centret.


Udstillingen på 5. etage omfatter alle de store kunstneriske bevægelser fra denne periode. Af de mere betydningsfulde kan nævnes bevægelsen Nabis, hvor der blev brugt simple former og stærke farver. Her var maleren Matisse en af de mest kendte. Kubismen blev startet af franskmanden Georges Braque (1882-1963) og Picasso i 1908, hvor ting blev udtrykt med geometriske former og linjer. Den varede kun nogle få år.

Den abstrakte skole kom frem i 1910 af den russiske kunstner
Vasilij Kandinskij (1866-1944), hvor ting blev udtrykt i et sammenspil af streger og farver. Surrealismen er også en af de kendte kunstretninger, hvor spanieren Salvador Dali (1904-1989) blev meget kendt.

Adresse:
Centre Georges-Pompidou (Beauborg & Les Halles kvarteret)
- Kort 3 (Punkt 54)