Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 2‎ > ‎

Musée Jacquemart-André



Musée Jacquemart-André (Palæ & Museum) - 2*

Mellem Triumfbuen og Operaen ligger et flot palæ fra 1875, som huser et museum ved navn Musée Jacquemart-André. Det er opkaldt efter Édouard André (1833-1894) og Nélie Jacquemart (1841-1912), som var gift med hinanden og brugte meget tid på at samle på kunst. Denne samling erhvervede den franske stat, og den danner grundlag for dette museum. Musée Jacquemart-André er ejet af Institut de France, og det åbnede i 1913.

Den flotte foyer med dobbelttrappen (kun en trappe ses på billedet).

Her udstilles europæisk kunst fra primært 1600- og 1700-tallet, hvor museet har en fin samling af renæssancekunst fra Italien. Her ses bl.a. Paolo Ucello's berømte maleri "St-George and the Dragon". I det venetianske rum med kassetteloft ses malerier fra 1400-tallet. Et galleri med italienske skulpturer fra 1400- og 1500-tallet ses også her i den italienske afdeling.

Museet udstiller også freskoer, gobeliner, tæpper samt flere malerier af bl.a. Rembrandt. Der ses også franske møbler, keramik og flere tegninger. Rummene, som der udstilles i, er flot udsmykket.

Rummet Grand salon er rund i formen og har flotte forgyldte udskårne træpaneler. Der ses også en flot snoet dobbelttrappe ved indgangen til vinterhaven med eksotiske planter.

Adresse:
Boulevard Haussmann 158 (nordvestlige del af Paris) - Kort 1 (Punkt 15)