Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 2‎ > ‎

Musée Nissim de Camondo



Musée Nissim de Camondo - 2*

Musée Nissim de Camondo, der ligger i et flot palæ i den nordvestlige del af Paris, er også temmelig elegant indvendigt. Meget af udsmykningen er i Kong Ludvig d. 16. stil fra 1700-tallet. Man har bibeholdt indtrykket af, at man træder ind i et rigt privathjem.


En stue i stilarten Rokoko ses her.

Der udstilles i tre etager, hvor der kan ses porcelæn fra slutningen af 1700-tallet fra den berømte porcelænsfabrik i Sévres. Sølvtøj lavet af en af de bedste sølvsmede i Paris i slutningen af 1700-tallet, Jacques-Nicolas Roettiers, er også udstillet. Det drejer sig om en del af en samling, som hedder Orloff, og som var bestilt af Katharina af Rusland.

Af andre udstillede genstande kan nævnes gobeliner, fornemme møbler, malerier, krystallysekroner og tæpper. Af de mange flotte rum, som kan ses, er der bl.a. et flot bibliotek foruden diverse stuer.

Adresse:
Rue de Monceau 63 (nordvestlige del af Paris) - Kort 1 (Punkt 4)