Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 3‎ > ‎

Musée de la Marine



Musée de la Marine - 2*

Musée de la Marine ligger i Palais de Chaillot. Det åbnede her i 1943, men selve museet er grundlagt i 1827. En ansat i marinen i 1700-tallet opbyggede en stor maritim samling, som udgør en del af museets nuværende samling. Museet skildrer søfartens historie fra 1600-tallet og til i dag. Den videnskabelige og teknologiske udvikling indenfor skibe bliver gennemgået ligesom udviklingen i skibsnavigation. Historien om handelsskibe, flåden, dampskibe m.m. bliver også belyst.

På Musée de la Marine ses bl.a. dette prydskib fra Napoleon d. 1.

Der udstilles mange forskellige skibsmodeller lige fra gamle kongelige krigsskibe af træ til nutidens skibe, som f.eks. handelsskibe og hangarskibe. Udover skibsmodeller ses også instrumenter, galionsfigurer, værktøj, kort m.m. Der vises desuden malerier med søfartsmotiver, bl.a. en serie om Frankrigs havne malet i midten af 1700-tallet.

Man kan se et kejserligt skib i fuld størrelse tilhørende Napoleon d. 1. Det er fra 1811. Der er også en model af Columbus skib "Santa Maria", som han sejlede i, da han opdagede Amerika i 1492. En gennemskåret model af den store luksusliner Normandie, der sejlede over Atlanterhavet i 1930'erne, ses også.


Adresse:
Palais de Chaillot (Chaillot kvarteret) - Kort 1 (Punkt 58)