Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 3‎ > ‎

Musée de l'Orangerie



Musée de l'Orangerie - 2*

Orangeriet ligger i den sydvestlige del af Tuilerie-haven ved Concorde pladsen og huser kunstmuseet Musée de l'Orangerie. Bygningen er høj og lang, men ikke særlig bred. Væggene består næsten udelukkende af glas, som udefra er pyntet med høje buer af sten. I enden ses fire søjler samt et udsmykket gavlfelt. Bygningen blev opført i midten af 1800-tallet under Napoleon d. 3.  Oprindelig blev det brugt som væksthus, men i begyndelsen af 1900- tallet blev det taget i brug til udstillinger.

Musée de l'Orangerie udstiller bl.a. malerier af Monet med de velkendte åkandemotiver.

Indvendig er bygningen flot udsmykket med malede lofter og stuk. Statuer ses desuden i nicher under loftet, og der er også en flot hesteskoformet trappe i smedejern. Malerier fra mange kendte franske malere, som f.eks. Cézanne, Renoir, Picasso og Matisse er udstillet på museet. Man kan også se Claude Monet's kæmpestore åkandebilleder i to ovale rum. Disse rum åbnede i 1927, et år efter at Monet døde.

I 1960'erne fik museet overdraget Walter-Guillaume samlingen, som var ret omfattende. Museet fik samlingen, hvis den blev permanent udstillet. Den omfatter en del malerier fra perioden 1870-1930, heriblandt mange malerier fra kunstretningen impressionismen (som Claude Monet tilhørte). I 1980'erne ombyggede man det indvendige, så museet bedre passede til den store Walter-Guillaumes samling.

Adresse:
Jardins des Tuileries (Tuilerie kvarteret) - Kort 1 (Punkt 54)