Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 4‎ > ‎

Musée national de la Légion d'honneur et des Ordres de Chevalerie



Musée national de la Légion d’honneur et des Ordres de Chevalerie (1*)

I Saint-Germain-des-Prés kvarteret ved siden af Musée d'Orsay ligger Hôtel de Salm, som huser Musée de la Légion d'honneur et des Orderes de Chevalerie. Dette museum viser udviklingen indenfor forskellige ordener, primært den franske Æreslegion orden.

Æreslegionen (la Légion d'Honneur), blev oprettet af Napoleon d. 1. i 1802. Både militære og civile personer kan modtage den sammen med en medalje. Napoleon overtog i 1804 Hôtel de Salm og lavede det om til sæde for denne orden. I 1871 blev palæet delvist ødelagt under det parisiske oprør (Kommune-opstanden), men genopbygget efter de originale tegninger takket være medlemmer af ordenen.

På museet vises der mange medaljer frem.

I 1925 blev der oprettet et museum her, som kom til at hedde Musée de la Légion d'honneur et des Orderes de Chevalerie.
I museet kan man følge udviklingen af de mange forskellige ordener i den franske historie, og der udstilles en del medaljer. En afdeling for ikke-franske ordener ses også med bl.a. Victoria-korset fra England. Derudover vises der også originale dokumenter, billeder, uniformer og våben. Man kan også se personlige dekorationer af Napoleon d. 1. og hans brødre.


Adresse:

Rue de la Légion d'honneur 2 (rue de Bellechasse 2) - (Saint-Germain-des-Prés kvarteret) - Kort 1 (Punkt 65)