Hovedside‎ > ‎Bygninger og Museer‎ > ‎Museer 4‎ > ‎

Musée de l'Histoire de France



Musée de l'Histoire de France - 2*

I Hôtel Soubise i Marais kvarteret ligger der i hovedbygningen et lille museum, som mest består af saloner og deres udsmykninger. Sidstnævnte stammer primært stammer fra perioden 1735-1740. Der er tale om en meget overdådig udsmykning i (Kong) Ludvig d. 15. stil, som også kaldes for rokoko stil. Et af de mest imponerende rum er det ovale Salon de la Princesse med vægge i hvidt og guld, malede lofter, kamin og en stor lysekrone.

I Musée de l'Histoire de France ses bl.a. originale rum i rokoko stil.

Museet indeholder også historiske dokumenter fra det nationale arkiv, som mest er fra Middelalderen. Der ses bl.a. et brev fra Jeanne d'Arc til indbyggerne i byen Reims om at stå sammen og forsvare deres by. I det hele taget fortælles der meget om den franske historie, primært fortalt med dokumenter. 

Adresse:
Rue des Francs-Bourgeois 60, (Marais kvarteret) - Kort 4 (Punkt 58)