Hovedside‎ > ‎Bygninger‎ > ‎Moderne bygninger 2‎ > ‎

Palais des Congres de Paris

Palais des Congres de Paris


Palais des Congres ligger i den vestlige del af Paris på Place de la Porte Maillot. Det er en stor flad bygning fra 1974, som ligger ved siden af et højhus. Det er ejet af det parisiske handels- og industrikammer og bruges til internationale udstillinger for f.eks. fransk industri. Men det bliver også brugt til kulturelle formål som f.eks. musikkoncerter.

Palais des Congres de Paris er en moderne bygning, som ligger ud til ringmotorvejen.

Bygningsarealet
udgør 41.000 km2, hvoraf ca. halvdelen bruges til udstilling fordelt på 10 haller. Der er knap 100 møde- og konferencerum, hvoraf et af dem kan huse op mod 4000 personer. Nederst ligger et stort butikscenter med ca. 80 butikker. Det er nemt at besøge de mange udstillinger, da ringmotorvejen La Périphérique nærmest går lige til døren (vejen går under bygningen).

I højhuset ved siden af ligger et hotel i den dyre ende ved navn Concorde-Lafayette. Det bruges bl.a. af forretningsfolk, som besøger udstillingerne. Det har mere end 1400 værelser og er et moderne hotel med en god udsigt over Paris.

Adresse:
Place de la Porte Maillot 2 (nordvestlige del af Paris) - Kort Stor Paris (Punkt 2)