Hovedside‎ > ‎Bygninger‎ > ‎Historiske bygninger 1‎ > ‎

Louvre



Louvre


Louvre er et stort bygningskompleks, som ligger i hjertet af Paris ved den nordlige bred. Det er i dag museum, men i Middelalderen var det en borg til at forsvare Paris med. Senere blev det kongebolig for adskillige konger og også kejsere. De byggede ofte Louvre om, så Louvre's arkitektur er fra mange forskellige tidsperioder.
 
Louvre med den karakteristiske glaspyramide til højre, som er hovedindgangen.

Museet, som Louvre huser, hedder
i daglig tale også bare Louvre, men dets rigtige navn er Le Grand Louvre. Her udstilles kunst dateret indtil midten af 1800-tallet. Under Louvre ligger et stort underjordisk center med dyre forretninger, souvenir butikker, parkeringsanlæg og udstillingslokaler foruden en fornem metrostation.

1. Historie:
Kong Philippe Auguste (1180-1223) boede i et palads på Île de la Cité, hvor Justits-palæet i dag ligger. Omkring år 1200 byggede han en borg med en voldgrav i det nuværende Louvre's østlige ende. Charles d. 5. (1364-80) byggede borgen om, så det mere lignede en kongebolig end en borg. 
 
Louvre's militære betydning blev mindre med tiden. Kongerne begyndte også at bo en del af tiden i Loire dalen, hvor flere slotte blev bygget. Francois d. 1. (1515-47) flyttede tilbage til Paris og byggede Louvre om, hvor bl.a. det store borgtårn blev revet ned. En stor del af det Louvre, som vi kender i dag, blev opført i 1500- og 1600-tallet. I 1682 flyttede Ludvig. d. 14. sammen med hoffet til det nyopførte Versailles slot.
 
Louvre i 1400-tallet så helt anderledes ud end i dag.

I 1700-tallet var bygningen forfalden, og der taltes om at rive den ned. Under Revolutionen i 1789, hvor kongen blev fængslet og henrettet, åbnede man et museum i en del af Louvre. Her blev udstillet den kunst, som kongerne havde samlet i årernes løb.

Da Napoleon d. 1. (1799-1814/15) regerede, blev Louvre restaureret og museet udbygget. Han boede selv i den vestlige ende af Louvre, i et slot som hed Tuilerie slottet. Napoleon fik også opført den lille Triumfbue i Louvre's gård. Napoleon d. 3. (1852-1870) færdiggjorde Louvre, så den store gård helt blev omkranset af fløje. I maj 1871 under den blodige Kommuneopstand brændte Tuilerie slottet. Det blev aldrig genopbygget og Louvre blev dermed åben i den vestlige ende mod Triumfbuen.

De efterfølgende franske præsidenter boede ikke på Louvre, men derimod i Palais de L'Elysée ved Champs-Élyseés. Louvre var dermed ikke længere bolig for konger og kejsere, men det var stadig et museum.
 
Originalt farvebillede af Louvre fra 1890'erne.

I 1989 var det 200-året for den store franske Revolution, og for at markere dette blev Louvre bygget om. Ombygningsplanen blev vedtaget af Præsident Mitterand, og betød bl.a. at finansministeriet skulle flytte ud fra bygningerne i den nordlige fløj. En ny hovedindgang skulle laves, som resulterede i den store glaspyramide. Arbejdet stod på fra 1981 til 1993. Flere fløje af Louvre, som tidligere havde været lukket, blev åbnet for besøgende. Arealet voksede til 240.000 m2, hvilket næsten var det dobbelte af arealet i 1981.

2. Arkitektur
I Louvre's østlige ende ses en kolonnade, som Ludvig d. 14. i 1662 bestilte. Arkitek- ten Bernini fra Italien fik opgaven, men blev fravalgt et år senere, da byggestilen var for meget barok i forhold til den franske smag. En anden plan af tre franske arkitekter valgtes i stedet for, og Louvre fik dermed sin nuværende kolonnade. Den er opført i fransk barokstil, som er meget mere afdæmpet i sit udseende end italiensk barok.

Louvre's østlige kolonnade er et af de bedste eksempler på fransk barokarkitektur.

I den store centrale gård, Cour Napoleon, ses indgangen til museet. Det er en 21 meter høj og 33 meter bred glaspyramide, som er omgivet af bassiner med springvand og tre mindre glaspyramider. Ved siden af pyramiden ses en hestestatue af Ludvig d. 14. Pyramiden fungerer som indgang til Louvre, hvor man kommer ned i en stor underjordisk hal (Hall Napoleon). Her er der billetsalg og informations-skranker. Fra denne hal går man videre til de 3 fløje, som museet består af. De hedder Denon, Sully og Richelieu fløjen.

Louvre's østlige gård hedder Cour Carrée, som blev udvidet til det fire-dobbelte under Ludvig d. 13, dvs. i første halvdel af 1600-tallet. Tilbygningerne blev opført med en flot renæssanceudsmykning. Denon-fløjen er opkaldt efter Vivant Denon, som Napoleon d. 1. i 1804 udnævnte til at administrare flere museer. Sully-fløjen har navn efter en minister under Henrik d. 4 og Richelieu-fløjen er opkaldt efter en magtfuld kardinal og førsteminister i 1600-tallet.

Adresse:
Musée du Louvre (Tuilerie kvarteret) - Kort 3 (Louvre)