ArkitekturBygningerne i Paris er ofte bygget i den stil, som var moderne på tidspunktet for opførelsen. Hver tidsperiode har et navn og nogle træk, som er typiske for byggearbejdet. Disse er gennemgået nedenunder. Bemærk at en tidsperiode godt kan have mere end en stilart, også selvom nogle er i modsætning til hinanden. ![]() En af de mest typiske bygningstyper i Paris, den såkaldte Haussmann-boligblok.
1: Romertiden (52 f.Kr. - 508) 2: Middelalderen (500-1500): 2.1: Romansk byggestil (ca. 950 til slutningen af 1100-tallet) 2.2: Gotik (Midten af 1100-tallet til begyndelsen af 1500-tallet): Spidsbuen blev kendetegnet for den gotiske byggestil, som også blev kaldt spidsbuestilen. Spidsbuen var dominerende, hvor bl.a. de krydsede spidse buer bar hvælvingen (loftet). Krydshvælvinger sås ofte. Her dannede de spidse buer et stjerneformet mønster. Der sås også høje slanke spidse vinduer foruden store runde glasvinduer, kaldet rosevinduer. Et andet kendetegn er glasset i vinduerne, som ofte var lavet som glasmalerier med religiøse motiver.
![]() Tårne i arkitekturen er også kendetegnet for gotikken, som bl.a. skulle bruges til at forsvare sig med, da Middelalderen var en tid med krige og konflikter. Man så også spir på kirken. Nedløbsrør i tagrender kunne være udformet som menneske- og dyreskikkelser, som ofte mindede om uhyrer. Disse kan bl.a. ses på Notre Dame og kaldes chimierer. Senere i den gotiske periode blev spidsbuerne højere og mere spids. Vinduerne blev også højere og kom til at fylde mere af væggen. Det bevirkede, at det blev sværere for væggen (og buerne) at bære loftets vægt, og derfor skulle nogle kirkers ydermurer afstives. Dette blev gjort med udvendige piller (stræbebuer), som bl.a. ses på Notre Dame. I 1400-tallet blev gotiske bygninger nærmest overdreven udsmykket. Det kan bl.a. ses på krabberne (knasterne), som sås på kirkernes spir og andre steder på bygningen. Denne periode kom til at hedde flammegotik, som bl.a. også ses i Hôtel Cluny. Her kan også ses et tårn i forbindelse med palæet. De mest kendte kirker indenfor gotikken er Notre Dame og Sainte Chapelle. Andre kirker er St-Eustache (hovedbygningen) og St-Séverin-St-Nicolas. 3: Renæssancen (ca. 1480 til ca. 1620.) ![]() Place des Vosges er omkranset af Renæssancehuse fra starten af 1600-tallet. Vandrette og lodrette linjer dominerede nu i bygninger i stedet for gotikkens himmel-stræbende linjer og spidsbuer. De vandrette linjer sås bl.a. af trappepodier og gesimser, mens de lodrette linjer ofte var præget af søjler og pilastre (en søjle, der er bygget sammen med en væg). Kirkerne blev bygget store og brede i modsætning til gotikkens mere høje og smalle kirker. Trekantet gavle blev et ofte brugt indslag, både på kirker og palæer. Renæssancen ændrede udsmykningen, hvor f.eks. Middelalderens forsvarstårne forsvandt og nogle gange erstattet af mere elegante tårne, der skulle pynte og ikke forsvare. Man gik også væk fra den overdrevne udsmykning fra flammegotikken. Der sås nu klassiske detaljer på kirkerne i stedet for. Storslået bygninger fra Renæssancen ses bedst i Loire-dalen med dets mange slotte fra den periode. Place des Vosges med de omkransende bygninger er også i renæssancestil ligesom hovedbygningen i Hôtel Carnavalet er det. 4: Barok (Slut 1500-tallet til midten af 1700-tallet). ![]() Kirken Val de Grâce er et flot eksempel på fransk barokarkitektur.
Et godt eksempel på barokstilen er Louvre's østvendte facade, som er præget af mange søjler. Denne blev bygget i 1660'erne og 1670'erne af franske arkitekter. Oprindeligt havde to italienske arkitekter (den ene var Bernini) fået lov at opføre østfacaden af kongen og var endda gået i gang med byggeriet. Men kongen ombestemte sig og valgte de franske arkitekter i stedet for med deres noget mere afdæmpet barokarkitektur. Versailles er den franske baroks hovedværk, men også kirkerne Dôme og Val de Grâce er meget betydningsfulde. En mere streng udgave af barokken ses i Hôtel Guénégaud des Brosses i Marais. Luxembourg-palæets facade er den eneste bygning i Paris, som har et betydelig grad i sig af det, man normalt forstår ved barok(sprælsk, svulmende osv.). Derimod blev barok ofte brugt i den indvendige udsmykning, og der ses mange eksempler på bygninger i Paris og udenfor med barokudsmykning. Igen er Versailles et godt eksempel herpå. I barokken blev der lagt stor vægt på samspillet mellem bygning, malerier og skulpturer. En stor kuppel over bygningen var også et typisk træk, f.eks. Sorbonne og Val de Grâce. 5: Rokoko (1720'erne - 1770'erne) ![]() Indendørsstilen Rokoko vandt i noget af 1700-tallet frem hos aristokratiet. Rokokoen kunne have meget asymmetriske former og voldsomme linjer. Træpaneler (ofte hvide) på både vægge og døre sås ofte, og de var forgyldte i kunstneriske former, hvor motiverne kunne være skaller og blomster. Skulpturer blev mindre dominerende, mens spejle var en vigtig del. Malerier kunne nogle gange ses over døren. Resultatet var et strålende interiør, som til trods for svulmende linjer virkede mere let og livligt. Rokoko omfattende også udsmykning af møbler, vaser, spejle, tæpper, forgyldte figurer m.m. Et godt eksempel på rokoko-indretning er Hôtel Soubise. 6: Klassicisme (Starten af 1700-tallet til 1830'erne). ![]() Omkring år 1800 havde nyopførte bygninger en meget klassisk stilart, her den gamle Børs. Rette linjer og et afdæmpet ydre er også et kendetegn for periodens bygninger, som dog godt kunne være storslået alligevel. I slutningen af 1700-tallet og frem blev inspirationen fra Antikken mere og mere tydelig. Bygninger blev opført med rene linjer og klassiske dimensioner. Søjler og søjlepiller blev meget brugt (f.eks. Børsen) og Frontispicer (gavl-felter) sås også. 7: Blandede stilarter (midten af 1800-tallet til slutningen af 1800-tallet) I midten af 1800-tallet gennemgik Paris en meget stor ombygning, hvor mange af byens boulevarder og avenuer blev anlagt. I siderne byggede man ofte de meget karakteristiske facader på boligblokkene (se billedet øverst på siden). Disse blev opført i klassisk stil med ret ensartet facader, og hvis der er noget man forbinder med Paris, så er det netop disse bygningers udseende. 8: Art Nouveau (Ca. 1900 til 1920'erne) ![]() Art Nouveau har ikke mange vandrette og lodrette linjer. Tværtimod ses en meget asymmetrisk linjeføring kombineret med megen (overdreven) udsmykning, hvis motiver bl.a. var hentet fra naturen som blomster og åkander. Det var ikke kun mure som blev meget udsmykket, men også vinduer og døre. Den kunstneriske udsmykning kunne foregå helt ned til mindste detalje, og der blev ofte brugt mange forskellige materialer til opførelser. Keramik var et af de nye materialer, der blev brugt. Art Noveau kan bl.a. ses på denne facade (keramik-huset), som ligger tæt ved Triumfbuen.. I Paris sås stilen for det meste på beboelsesejendomme. En kendt arkitekt indenfor denne byggestil var Hector Guimard (1867-1942), som har opført flere boligblokke (bl.a. Castel Béranger) samt mange af de karakteristiske nedgange til metro-stationerne. 9: Art Déco og lign. (1910'erne - 1930'erne) Denne tidsperiode havde arkitektonisk flere stilarter, som dog lignede hinanden. Den mest kendte er Art Déco med bygninger som Théâtre des Champs-Élysées og kabareten Folies Bergère. Den kendte schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier havde lignende tanker til bygninger. Man begyndte også at bruge armeret beton, dvs. beton med indstøbte (net af) stålstænger. ![]() Et eksempel på tidens minimalistiske formsprog indenfor arkitekturen. 10: Moderne arkitektur (Fra 2. verdenskrig til i dag) Til erhvervsbyggeri er stål og glas næsten blevet standard. I den fremtidsagtige forstad La Defense kan dette tydeligt ses med de mange højhuse. Rundt om Paris ligger andre højhuse af stål og glas. Det er lykkedes at få placeret mange af disse glashøjhuse udenfor bykernen, så de ikke ødelægger helhedsindtrykket af de gamle parisiske bygninger. ![]() I dag opføres der faktisk ikke bygninger i gammel stil mere, men næsten kun bygninger med moderne udformninger og byggematerialer. Det er derfor sandsynligt, at der ikke kommer flere af den slags bygninger, som man normalt forbinder med Paris, dvs. de gamle bygninger fra før 1. verdenskrig. |