Hovedside‎ > ‎Diverse‎ > ‎Kvarterer 1‎ > ‎

Tuilerie kvarteret



Tuilerie

Tuilerie kvarteret ligger mellem Concorde-pladsen i vest og Louvre i øst, fra Seinen i syd til Operaen i nord. I dette område ligger Tuilerie-haven, som kvarteret har fået navn efter. Haven udgør et ret stort område i kvarteret, og er en af de flotteste i Paris. Området har altid været meget fornemt, og det har også haft et kongeligt islæt. Louvre var oprindeligt et fæstningsanlæg, som i Middelalderen mere lignede en stor borg.

Tuilerie-kvarteret har navn efter Tuilerie-parken, som nok er den mest kendte park i Paris.

Siden blev det kongelig bopæl og gennemgik mange ombygninger, så det kunne blive en passende bolig for kongen. Også Napoleon d. 1. og Napoleon d. 3. byggede om på Louvre.

Der har tidligere ligget endnu et slot i kvarteret, nemlig Tuilerie-slottet. Det blev opført i 1600-tallet og lå i forlængelse med Louvre i den vestlige del. Under Kommuneoprøret i 1871 brændte det, og det blev siden revet helt ned.

Et tredje kongeligt palæ, Palais Royale, ligger lige overfor Louvre på den nordlige side. Her voksede Ludvig d. 16. (Solkongen) op i 1600-tallet. Dette palæ gennemgik også flere ombygninger, bl.a. opførtes arkaderne rundt omkring den flotte tilhørende have.

Tuilerie-kvarteret har tre kendte pladser, som alle er meget fornemme. Place des Victoires blev anlagt under Ludvig d. 16., da den skulle bruges som baggrund til en rytterstatue af ham. I dag ses flere kendte modehuse her. Den store Concorde-plads var også tidligere en kongelig plads, hvor en rytterstatue af Ludvig d. 15. sås. I dag er det en travl og trafikerede plads. Place Vendôme hører også til en af de allerdyreste adresser i byen. Her ses fornemme guldsmede og modebutikker foruden det berømte Hotel Ritz.

Der ligger to fontæner på den store Place Andre-Malraux ved Louvre.

Området gennemskæres af Rue de Rivoli med dens mange arkader med flotte (og dyre) butikker. Også gaderne Rue St-Honoré, Rue Royale og Rue de la Paix er nogle af de dyreste gader i Paris. Overfor Louvre ligger Louvre des Antiquaires, som indeholder ca. 250 kunst- og antikvitetsbutikker i den absolut dyre ende. Der ligger også mange økonomiske institutioner i kvarteret foruden den franske Nationalbank.