Hovedside‎ > ‎Diverse‎ > ‎Kvarterer 2‎ > ‎

Belleville kvarteret



Belleville


Belleville ligger i den nordøstlige del af Paris. Oprindelig var dette kvarter ubeboet i lang tid, hvor der kun var stenbrud her. Det var først i 1700-tallet, at folk begyndte at komme hertil.
I 1860 blev den indlemmet i Paris sammen med andre forstæder og blev da opdelt i to arrondismenter. Belleville var på det tidspunkt et typisk arbejderkvarter. Under Kommune-opstanden i 1871 efter krigen mod Preussien, var der mange herfra, der gjorde oprør mod regeringen.

Belleville er en af de højtbeliggende kvarterer i Paris.

I 1900-tallet kom mange samfund af indvandrere til området. I dag har kvarteret flest etniske befolkningsgrupper i Paris og er et meget farverigt kvarter. Belleville ligger desuden på den næsthøjeste bakke i Paris, som er 128 m. høj og overgås kun af Montmartre-bakken. Der ses mange gader og stier, som snor sig op og ned.

Kvarteret er præget af den store Parc Buttes-Chaumont i den nordlige del af området. Her ses bl.a. en kunstig sø med en høj klippe. Men der ligger også en anden større park tæt ved, som hedder Parc de Belleville.