Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Gader 1‎ > ‎

Voie Triomphale


Voie Triomphale (Triumfvejen) - 3*


La Voie Triomphale (Triumfvejen) er ikke navnet på en enkelt gade, men derimod en samlet betegnelse for en rute, som både består af gader, monumenter, bygninger m.m. Derfor finder man ikke noget gadeskilt i Paris, som har dette navn. Ruten kaldes også for
Axe historique (den historiske akse).


Triumfvejen med Louvre, Concorde pladsen, Champs-Élysées og de to Triumfbuer.

Ruten starter fra Louvre museet i øst og går vestpå gennem den Lille Triumfbue og Jardin du Carrousel, videre gennem Jardin des Tuileries og hen til Concorde pladsen med obelisken. Den fortsætter videre ad Champs-Élysées til Triumfbuen og videre ud til Den Store Triumfbue i forstaden La Defense. 

Det meste af Triumfvejen blev til i 1800-tallet. Når man står i den ene ende og kigger, kan vejret ofte gøre, at man ikke kan se den anden ende. I det hele taget er der ret langt mellem de to endepunkter, så selv i klart vejr kan hele vejen være svær at se.

Beliggenhed:
Tuilerie kvarteret, Champs-Élysées kvarteret og La Défense kvarteret - Kort 1 (Punkt 8, Punkt Champs-Élysées, Punkt Concorde-pladsen og punkt 55) - Kort 3 (Punkt 63, 67 og punkt Louvre).