Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Gader 2‎ > ‎

Rue Royale



Rue Royale - 2*


Rue Royale ligger mellem Concorde-pladsen i syd og Place de la Madeleine med Madeleine-kirken i nord. Der er en flot udsigt mod syd. Her ses Concorde-pladsen og obelisken og bag ved ligger Seinen og Nationalforsamlingen med dens søjlefacade. Udsigten mod nord er også flot med Madeleine-kirken og dens søjlefacade.

Den meget dyre gade Rue Royale med Concorde-pladsen og obelisken i baggrunden.

Rue Royale blev anlagt i 1700-tallet og hører i dag til en af de absolut dyreste gader i Paris. En af de mest kendte adresser i gaden er restauranten Maxim's i nr. 3. Den åbnede i 1893 og har i dag stadig sin flotte Art Nouveau udsmykning. Under Belle Époque tiden fra slutningen af 1800-tallet til 1914 (1. verdenskrigs begyndelse) blev den flittigt brugt af det finere selskabsliv. Restauranten er i dag ejet af modeskaberen Pierre Cardin.

Gaden bliver også brugt på den franske nationaldag d. 14. juli, hvor en stor militærparade går ned ad Champs-Élysées og drejer ind ad Rue Royal og forbi Madeleine-kirken.


Beliggenhed:
Tuilerie kvarteret - Kort 1 (Punkt 46)