Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Gader 2‎ > ‎

Rue Saint-Honoré



Rue Saint-Honoré - 2*


Rue Saint-Honoré er en lang gade, som ligger tæt ved Louvre. Den udgår ved siden af det meget store delvist underjordiske indkøbscenter Hallerne (Les Halles) i øst og fortsætter vestpå indtil Rue Royale ved Concorde-pladsen. Gaden som går videre på den anden side af Rue Royale har næsten samme navn, nemlig Rue du Faubourg Saint-Honoré.

Rue Saint-Honoré er en meget centralt beliggende gade i paris.

I Rue Saint-Honoré ligger der mange gamle bygninger fra 1600- og 1700-tallet. Gaden er ret luksuøs med dyre butikker, hvor der f.eks. kan købes tøj, luksusfødevarer og antikviteter. Jo tættere på man kommer Rue Royale, jo mere luksuøs bliver gaden.

I nr. 96 blev skuespilforfatteren Moliére født i 1622, hvilket kan ses på et skilt på bygningen. Dog er denne hjørnebygning ikke den oprindelige, men en nyere opførelse. På facaden på nr. 161 ses en skulptur af den franske nationalheltinde Jeanne d'Arc. Hun levede i 1400-tallet og var som meget ung med til militært at drive englænderne ud af en stor del af Frankrig, som de havde invaderet.

Rue Saint-Honoré går også forbi Palais Royal med den store flotte have samt teatret Comédie Francaise, som ligger i forbindelse med Palais Royale. Og den store kirke Saint-Roch ligger i nr. 286.

Beliggenhed:
Tuilerie kvarteret - Kort 1 (Punkt 52) - Kort 3 (Punkt 39)