Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Gader 3‎ > ‎

Rue de la Huchette



Rue de la Huchette - 1*


Rue de la Huchette ligger ved Seinen i Latiner kvarteret tæt ved kirken Saint-Sevérin. Gaden kaldes sammen med de omkringliggende gader for lille Athen, da der holder mange græske restauranter til her. Gaden har i det hele taget en af de højeste koncentrationer af restauranter i Paris. Her kan der købes mad for rimelige priser, og nogle gange følger der musik med til maden. Dog har der været kritik af nogle restauranters hygiejne

I den maleriske gade Rue de la Huchette ligger mange små græske spisesteder.

Gaden og de andre små gader i lille Athen er ret idylliske. Om aftenen kommer der mange mennesker i de smalle gader, specielt i weekenderne. Dog gælder dette primært i de varmere måneder af året. 

Gaden er en af de ældste i Paris. Den stammer tilbage fra Middelalderen fra omkring år 1200. I dag er det meste af gaden forbeholdt fodgængere. Mange turister ses også i denne og de andre små gader.

Beliggenhed:
Latiner kvarteret - Kort 4 (Punkt 75)