Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Gader 4‎ > ‎

Rue François-Miron



Rue François-Miron - 1*


Rue Francois-Miron ligger i den sydlige del af Marais kvarteret, og er en meget gammel gade. Den går helt tilbage til det romerske Paris.
Dengang var det en vej, som gik gennem det sumpede område. Marais betyder netop også sump. Navnet Francois-Miron fik gaden omkring år 1600, hvilket var efter en lokal dommer.

Rue François-Miron er en meget gammel gade, som går helt tilbage fra Romertiden.

Gaden, som snor sig lidt, går fra kirken Saint-Gervais-Saint-Protais og munder ud i Rue Saint-Antoine. Tidligere var det en del af Rue Saint-Antoine.

I Middelalderen fandtes der mange byhuse i denne gade, som var beboet af abbeder. To af husene, nr. 44 og 46, er fra slutningen af 1500-tallet. Før disse to huse blev bygget, lå der på stedet et byhus, som tilhørte abbeden af Ourscamp. I dag har man udgravet kælderen fra dette hus. Det er en stor kælder fra 1200-tallet i gotisk stil.

Nr. 11-13 er to gamle bindingsværkshuse fra 1400-tallet. I nr. 68 ligger Hôtel de Beauvais, hvor den berømte komponist Wolfgang Amadeus Mozart boede i 1763. Han var 7 år på det tidspunkt og var i Paris sammen med hans forældre.

Beliggenhed:
Marais kvarteret - Kort 4 (Punkt 50)