Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Parker 2‎ > ‎

Jardins du Trocadéro



Jardins du Trocadéro - 2*


Jardins du Trocadéro er en park, som ligger mellem Palais de Chaillot og Seinen. Eiffeltårnet ligger på den anden side af floden adskilt af broen Pont Léna. Der er en flot udsigt herfra til Frankrigs mest kendte seværdighed.
Parken blev anlagt til verdensudstillingen i 1937, hvor også Palais de Chaillot fik sit nuværende udseende.

I fontænen i Jardins du Trocadéro er der vandkanoner, som kan skyde langt.

Haven skråner ned mod Seinen og domineres af den store aflange firkantet fontæne, som indeholder flere springvand. Disse springer i en bestemt rækkefølge, hvorefter nogle store vandkanoner sender vand op mod Eiffeltårnet. Om aftenen er fontænen oplyst, hvilket er et flot syn. Det er den største fontæne i Paris.

Parken er anlagt med stier og græsplæner, og har en spredt bevoksning i form af træer og buske. Der er også flere moderne statuer, hvor nogle af dem er forgyldte. I havens nordøstlige del ligger der et stort akvarium under jorden, som man kan besøge. Der ses mange forskellige slags fisk samt hajer.

Beliggenhed:
Chaillot kvarteret - Kort 1 (Punkt 59)