Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Pladser 2‎ > ‎

Place de la Bastille



Place de la Bastille - 2*


Place de la Bastille ligger i Marais kvarteret, omend det ligger på "grænsen" til nabokvarteret. Pladsen er stærkt trafikeret og flere store gader mødes da også her. Midt på pladsen ses en høj søjle, og på den østlige side ses Bastille Operaen fra 1989. En vandkanal ved navn Canal Saint-Martin løber under pladsen, og der ligger da også en marina ved siden af.


Bastille pladsen er en stor og trafikeret plads.

Op til 1980'erne var området omkring pladsen et typisk arbejderkvarter, men en del kunstnere begyndte på det tidspunkt at bosætte sig i området. Med dem kom der kunstgallerier, fortorvscafeer, restauranter m.m. Pladsen og kvarteret er derfor i dag blevet en blanding af det gamle arbejderkvarter og det mere nye og moderne.

Bastille pladsen har altid haft en vigtig betydning i den franske historie. Den er opkaldt efter en stor fæstning (senere fængsel), som lå her. Denne fæstning opført i perioden 1370-1382 hed Bastillen og skulle forsvare Paris mod øst. Den var 24 meter høj, havde 8 runde tårne og en bred voldgrav.

Stormen på Bastille fængs
let i 1789 blev starten på den store Revolution. I dag er der ikke noget tilbage af Bastille-fængslet, men man kan dog i brolægningen på pladsen se, hvor det har ligget. Søjlen på pladsen er opstillet som et monument til minde om dem, der døde under revolutionen i juli 1830. Den (på fransk Colonne de Juillet) blev lavet af bronze i perioden 1835-1840 og er 47 meter høj. Øverst på den ses en figur, som hedder "Frihedens ånd". Nogle af ofrene fra denne revolution er begravet under søjlen i en krypt. Søjlen er altså ikke et monument over den store revolution i 1789, som netop startede på denne plads.

 
Søjlen på Bastille pladsen blev indviet i 1840 under stort festivitas.

Historiske hændelser:
Bastille borgen skulle egentlig bruges til at forsvare Paris med, men den fik aldrig den tiltænkte betydning. Da Kardinal Richelieu kom til magten i starten af 1600-tallet som førsteminister, blev det i stedet for brugt til fængsel, hvor der primært sad " fornemme" fanger, som f.eks. Fouquet. Han var finansminister under kong Ludvig d. 14., men kongen fik ham fængslet. Det meste af tiden sad der ikke ret mange fanger her, men i løbet af årerne blev Bastille fængslet alligevel et (forhadt) symbol på kongemagten.

Den 14. juli 1789 startede den store Revolution, hvor Bastillen blev angrebet af en rasende bevæbnet folkemængde. Fangerne (alle 7) blev befriet, og angrebet fik mere symbolsk betydning end militært. De mere end 100 soldater, der forsvarede fængslet, blev dræbt. Bastillen blev senere revet ned. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 fejres hvert år af franskmænd på denne dag. Det er den franske nationaldag.

Beliggenhed:
Marais kvarteret - Kort 4 (Punkt 32)