Hovedside‎ > ‎Gader - Pladser - Parker‎ > ‎Pladser 3‎ > ‎

Place des Pyramides

Place des Pyramides - 1*


Place des Pyramides ligger ved Louvre's nordvestlige hjørne. Gaden Rue de Rivoli, som går parallelt med Louvre, skærer gennem pladsen. På denne strækning ses bygninger med et helt ensartet udseende, og de samme bygninger ses også på pladsen. Gaden Rue de Castiglione udgår fra pladsen mod nord og ender ved Place Vendôme.

Place des Pyramides med den forgyldte Jeanne d'Arch statue.

På Place des Pyramides ses en forgyldt hestestatue af den franske nationalheltinde Jeanne d'Arch. Den blev lavet i 1800-tallet. Jeanne d'Arc ledte som 17-årig en fransk hær, som kæmpede mod englænderne og vandt flere militære sejre. Dette var under 100-årskrigen mod England. Dengang havde England besat den nordlige del af Frankrig.

Tæt på Place des Pyramides blev Jeanne d'Arc såret i 1429, da hun fik en pil i benet. Hun forsøgte at tilbageerobre Paris, hvilket dog ikke lykkedes. Hun blev senere fanget og brændt på bålet. På pladsen ligger også et af de fornemme hoteller i Paris, nemlig Hotel Regina.

Beliggenhed:
Tuilerie kvarteret - Kort 3 (Punkt 64)