Hovedside‎ > ‎Forside‎ > ‎

Forord

Forord

ParisGuiden er en hjemmeside, som fortæller om byernes by Paris. Byen har i nyere tid været et af de mest populære rejsemål både for danskere og for folk i andre lande. Der er skrevet mange bøger om Paris, men det har været ret begrænset, hvad man kan finde af danske hjemmesider om Paris.

Denne hjemmeside om Paris er ret omfattende med beskrivelser og billeder af mere end 400 seværdigheder. Udover seværdighederne er der også medtaget andre emner, som f.eks. et større afsnit om Paris' historie, Seinen og gamle fotografier, som typisk er 100 år gamle. Derudover fortælles der om arkitektur, og der er også en miniparlør med op mod 400 almindelige ord og vendinger på dansk og fransk.

I ParisGuiden er det begrænset, hvad der er nævnt om åbningstider, priser, hoteller og andre praktiske oplysninger. Disse oplysninger kan bl.a. findes på hjemmesiden http://en.parisinfo.com/, som er Paris' officielle hjemmeside for turister. Denne hjemmeside er på engelsk samt andre sprog.

De mange hundrede billeder er dels taget af personerne bag ParisGuiden.
De gamle sort/hvide billeder af Paris samt farvetegningerne af Paris for 200-300 år siden er hentet fra det franske Nationalbibliotek's internetside. Og en del billeder stammer fra Wikipedia og Wikimedia Commons.

Ved hver seværdighed er der givet stjerner, som viser hvor vigtig seværdigheden er. Dette vil selvfølgelig altid være subjektivt, men der er forsøgt at udtrykke, hvad den almindelige opfattelse er. Antallet af stjerner vises som: 1*, 2*, 3*, 4* og 5*.

5* er en seværdighed i verdensklasse, mens 1* er det mindste.

Vi ønsker god fornøjelse med brugen af ParisGuiden.


Med venlig hilsen

Erik / ParisGuiden
Østjylland d. 7. januar 2009