Geografi:
I Paris' midtby bor der 2,2 mill. mennesker. Med forstæderne bor der omkring 10 mill. i Paris. Dette storområde hedder Île de France, men selvom det kun ugør en lille del af Frankrig, så bor knap 20 % af franskmændene her. Paris midtby udgør et areal på 105 km2, så der bor mere end 20.000 mennesker pr. km2 her. Dette gør Paris til en af de tættets befolkede byer i verdenen. Selve Frankrigs areal er på 545.000 km2. Byen ligger 27 meter over havet.

Paris set fra Eiffeltårnet. Concorde-pladsen ses i midten.
Politik:
Paris har siden 1977 valgt borgmester. Før den tid skulle man flere hundrede år tilbage, før byen havde en borgmester. Den tidligere Præsident Jacques Chirac har været en af byens borgmestre. Præsidenten har bolig i Elysees-palæet ved Champs-Elysees, mens Premiererministeren har bolig i Hôtel Matignon i St-Germain-des-Pres kvarteret. Frankrig har to kamre i politik, nemlig Nationalforsamlingen og Senatet. Førstnævnte holder til i Palais Bourbon tæt ved Les Invalides, mens Senatet holder til i Palais de Luxembourg i Luxembourg-haven.
Infrastruktur:
Paris har to store internationale lufthavne. Orly lufthavnen ligger i den sydlige del af Paris, mens Charles de Gaulle ligger i den nordlige del. Byen har også en stor havn, hvor større skibe kan lægge til. Den ligger et stykke udenfor Paris.
Omkring byen ligger en 35 km. lang ringmotorvej ved navn La Peréferique. Som regel benævner man midtbyen, som det område, der ligger indenfor denne ringmotorvej. Paris har et omfattende Metronet og gode togforbindelser (RER) ind og ud af byen. Der er 6 store banegårde, som de franske statsbaner (SNFC) benytter.
Diverse:
Tidszonen hedder Greenwich Mean Time plus 1 hour, dvs. det er samme tid som Danmark bruger. Det kaldes også centraleuropæisk tid. Møntfoden er Euro, hvor den tidligere hed Franc.
Byen er delt op i 20 arrondissementer, som ligger i midtbyen indenfor ringmotorvejen La Peréferique. Det første arrondissement er Louvre-området, og de næste udgår fra Louvre i en cirkel, som bliver større og større med uret. Hvert arrondissement har sit egen byråd og Rådhus foruden hele byens Rådhus og Borgmester. Arrondissementerne 1 til 9 er de områder, som de fleste turister fokuserer på.
Paris er hovedsæde for flere store internationale organisationer, som f.eks. UNESCO, OECD og Interpool. Den er arbejdsplads for omkring 2 mill. mennesker i omkring 200.000 virksomheder. Kun omkring en tredjedel af Paris befolkning er født i Paris. Hvert år besøges byen af mange millioner turister.