Hovedside‎ > ‎Oversigtskort‎ > ‎

Arrondissementer

Paris er geografisk delt op i 20 administrative dele, som hedder arrondissementer. Disse benævnes Paris 1, Paris 2 .... Paris 20 og ligger indenfor den store ringvej rundt om midtbyen. Dog er de to store skove, Boulogne og Vincennes, med i opdelingen, selvom de ligger udenfor. Hvert arrondissement har et rådhus og en borgmester. Hele byen har desuden et fælles rådhus og en fælles borgmester.

Arrondissement
erne er nummereret i et spiralmønster fra centrum og udefter, lidt ligesom et sneglehus. Paris' postnummer hedder 75001 til 75020, hvor de sidste to tal henviser til nummeret på arrondissementet.

De enkelte arrondissementer bruges administrativt af myndighederne. De deler Paris knivskarpt op gade for gade, hus for hus. Disse skal ikke forveksles med kvartererne i Paris, som ikke har en nagelfast opdeling. Opdelingen samt nogle af navnene på kvartererne kan variere fra guide-bog til guide-bog, dog er man mere enige end uenige. Kvarterernes opdeling og navne er blevet til gennem historien, f.eks. hedder det Latiner kvarteret, da man talte latin i Middelalderen på Paris' universitet.

Nedenunder ses to kort med opdelingen af
arrondissementerne. Det tredje kort viser befolkningstætheden i arrondissementerne og til sidst vises en tabel, hvor dette er udspecificeret i flere detaljer.


                Kort 1: Opdelingen af Paris i arrondissementer samt angivelse af de mest kendte seværdigheder.




                         Kort 2: Opdelingen af Paris i arrondissementer, denne gang med navn på de 20 områder.




                                          Kort 3: Befolkningstætheden i de enkelte arrondissementer.




ArrondissementNavn Areal (hektar) Indbyggere (2009) Indbyggere/Km2 (2009)
 1. Louvre 183 17.767 9.709
 2. Bourse 99 22.571 22.799
 3. Temple 117 36.358 31.075
 4. Hôtel-de-Ville 160 29.138 17.787
 5. Panthéon 254 62.236 24.502
 6. Luxembourg 215 43.976 20.454
 7. Palais-Bourbon 409 58.309 14.256
 8. l'Élysée 388 40.849 10.528
 9. Opéra 218 61.046 28.003
10. Entrepôt 289 96.733 33.472
11. Popincourt 367 154.411 42.074
12. Reuilly (uden Vincennes-skoven) 637 144.595 22.699
13. Gobelins 715 184.034 25.739
14. l'Observatoire 564 138.465 24.551
15. Vaugirard 848 238.914 28.174
16. Passy (uden Boulogne-skoven) 791 171.880 21.729
17. Batignolles-Monceau 567 170.218 30.021
18. Buttes-Montmartre 601 201.975 33.606
19. Buttes-Chaumont 679 186.507 27.468
20. Ménilmontant 598 198.678 33.224
Boulogne-skoven Boulogne-skoven 846 -
-
Vincennes-skoven Vincennes-skoven 995 -
-
Paris midtby (med skove)
I alt 10.540 I alt 2.257.981 Gennemsnit 21.423