Hovedside‎ > ‎Portrætter‎ > ‎

Portræt - Alain Ducasse

ParisGuiden på Facebook  https://www.facebook.com/parisguiden

Portræt af: Mesterkokken Alain Ducasse (f. 1956)


Alain Ducasse er en af de mest berømte kokke i Frankrig. Han blev født i 1956 i byen Orthez i Frankrig tæt på den spanske grænse. I 1970'erne uddannede han sig på restauranter i sydvest F
rankrig, og i starten af 1980'erne fik han større stillinger på restauranter i sydøst Frankrig i Provence. I 1986 fik han tilbudt jobbet som chefkok på det fornemme Hôtel de Paris i Monaco. Restauranten hedder "Le Louis XV – Alain Ducasse", og han driver den stadigvæk i dag. Den har 3 Michelin stjerner.

Siden dengang har Alain Ducasse åbnet en stribe restauranter, så han i dag driver/ejer 28 stk. i Europa, Asien og USA. Derudover har han kokkeskoler, skrevet mange kogebøger, været med i tv-programmer om mad og er madkonsulent, så han er en ret travl herre.

Ud af de 28 restauranter ligger 10 af dem i Paris. Den mest kendte er "Alain Ducasse au Plaza Athénée", som ligger i det fornemme hotel Plaza Athénée i gaden Avenue Montaigne. Restauranten genåbner her i september måned efter en renovering. Den har også 3 Michelin stjerner. Selve hotellet genåbnede for nyligt, også efter en større renovering.

En anden restaurant i Paris er "Le Jules Verne" opkaldt efter den franske science-fiction forfatter Jules Verne i 1800-tallet (en verdensomsejling under havet, jorden rundt i 80 dage). Den ligger på Eiffeltårnets anden etage, som er 115 m. over jorden. Interiøret er noget specielt og leder netop tankerne hen på Jules Verne's univers.

I alt har Alain Ducasse tre restauranter, som har de eftertragtede 3 Michelin stjerner. Udover "Le Louis XV" i Monaco og restauranten i Plaza Athénée er der også en i London ved navn "Alain Ducasse at The Dorchester".

I 2008 valgte Alain Ducasse at skifte sit franske statsborgerskab ud, så han i dag er statsborger i Monaco.