Hovedside‎ > ‎Paris historie‎ > ‎

Historiske personer

Historiske personer


Paris har haft mange personer, som på hver sin vis har sat et vist præg på byen og dens historie. Nedenunder ses en liste med personerne, og hvornår de levede. Længere nede ses en gennemgang af de enkelte personer, som er sorteret i alfabetisk orden efter efternavn.

Middelalderen 508 - ca. 1500
Filip d. 2., Sainte Geneviéve, Jeanne d'Arc, Karl den Store, Marcel

Solkongens århundrede ca. 1600 - ca. 1700
Le Brun, Le Nôtre, Le Vau, J.H. Mansart, F. Mansart, Moliére, Richelieu, Ludvig d. 14.,

Oplysningstiden ca. 1700 - 1789
Marie-Antoinette, Voltaire, Ludvig d. 16., Rousseau

Revolutionen 1789-1795
Desmoulins, Danton, Marat, Robespierre, La Fayette

Napoleon d. 1. 1799-1815
Joséphine, Napoleon d. 1.

Revolutionernes tid 1815 - ca. 1885
Baron Haussmann, Victor Hugo, Napoleon d. 3.

Belle Epoque ca. 1885 - 1914
Monet, Rodin, Gustave Eiffel, Garnier

Mellemkrigsårerne og Moderne tid 1945 - 2008
Charles de Gaulle, Picasso



Napoleon d. 3. (til venstre) rækker Baron Haussmann (til højre) en check. De to
personer stod bag den store ombygning af Paris i midten af 1800-tallet.



Jeanne d'Arc (1412-1431):
var en bondepige, som blev fransk helgen og nationalheltinde. I 1429 fik hun en fransk hær under sig, som fik flere sejre. Hun blev såret i forsøget på at befri Paris. I 1430 blev hun fanget og solgt til englænderne, som stillede hende for en domstol. Den 30. maj 1431 blev hun brændt på bålet i Rouen.

Joséphine Beauharnais (1763-1814):
blev i 1796 gift med Napoleon d. 1. Hun blev fransk kejserinde i 1804, men skiltes med Napoleon 1809, da de ikke kunne få en arving. Joséphine havde en datter og søn fra et tidligere ægteskab. Slottet Malmaison vest for Paris var hendes ynglingshjem, hvor hun boede til sin død i 1814.

Charles Le Brun (1619-1690):
var hofmaler under Ludvig d. 14. (Solkongen) og stod for den indvendige udsmykning af Versailles-slottet i perioden 1668-1683. Han styrede også Gobelinfabrikken, som bl.a. skulle lave gobeliner til Versailles. Desuden har han malet lofter i Hotel Lambert og Hotel Lauzun.

Georges-Jacques Danton (1759-94):
var politiker og et ledende medlem af Rædselsregimet under Revolutionen i 1789. Han var også en af hovedmændene bag angrebet på Tuilerie-slottet i august 1792, hvor kongen blev styrtet. Senere forsøgte han at mildne rædselsregimet, hvorefter Robespierre fik ham henrettet i april 1794.

Camille Desmoulins (1760-1794):
var sagfører, yderliggående revolutionær og ven med Danton. Han holdt en tale i Palais Royale i 1789 og fik folk til at gribe til våben mod kongen. Nogle dage senere gik folk til angreb på Bastille-fængslet, som regnes for starten på Revolutionen. Han blev henrettet i 1794, fordi han var imod Rædselsregimet.

Gustave Eiffel (1832-1923):
var ingeniør og hans mest kendte opførelse er selvfølgelig Eiffeltårnet i perioden 1887-1889. Han stod bag mange bygningsværker over hele verdenen som f.eks. broer, fabrikker, kirker og butikker. Han stod også bag stålrammen til Frihedsgudinden i New York.

Marie-Joseph de La Fayette (1757-1834):
var fransk politiker og kommandant for Nationalgarden i 1789 til 1791 under Revolutionen. Den skulle sørge for ro og orden blandt byens revolutionære indbyggere på den ene side og kongen og hans hær på den anden side. Da de Revolutionære fik magten blev Nationalgarden opløst og Lafayette flygtede.

Charles Garnier (1825-1898):
var fransk arkitekt og er mest kendt for opførelsen af den gamle Opera i Paris, som også kaldes Garnier-Operaen. Han har også tegnet flere andre bygninger i Paris, bl.a. det store luksushotel InterContinental og Cafe de la Paix ved siden af Operaen. Han stod også bag det kendte casino i Monaco.

Charles de Gaulle (1890-1970):
var fransk general og politiker. Efter Frankrig blev besat i 1940 tog han til London og herfra ledede den franske modstand. Efter krigen gik han aktivt ind i politik, hvor han i 1958 blev valgt til præsident i den 5. republik. Hans mål var at gøre Frankrig til en stormagt igen. Han var præsident indtil 1969.

Sainte Geneviéve (ca. 420-512):
Sainte Geneviéve er Paris skytshelgeninde. Da Paris i 451 var ved at blive invaderet af Atilla's hær, bad hun sammen med veninder om at byen måtte blive frelst. Det skete og i dag kan man se flere statuer af hende i Paris, bl.a. en på broen Pont de la Tournelle ved Ile St-Louis.

Georges-Eugéne Haussmann (1809-1891):
var baron og fransk embedsmand. Han blev i midten af 1800-tallet bedt af Napoleon d. 3. om at lave omfattende ændringer af Paris. Fra 1852 til 1870 blev Paris en stor byggeplads, hvor tusindvis af huse blev revet ned og genop bygget foruden anlæggelse af store boulevarder, pladser, kloaker, parker m.m.

Victor Hugo (1802-1885):
var en kendt fransk forfatter m.m., som kom til at præge fransk litteratur i 1800-tallet. Han skrev bl.a. "Klokkeren fra Notre Dame" og "Les Miserables". Efter Napoleon d. 3.'s statskup i 1851, gik han frivilligt i eksil på de engelske kanaløer i 19 år. Han blev gravsat i Panthéon i Paris.

Karl d. 1. den Store (742-814):
var konge i Frankrig, som senere blev kejser. Han erobrede store landområder i Europa og undertrykte befolkningen. I slutningen af 700-tallet havde han erobrede næsten lige så meget, som det vestromerske rige tidligere bestod af. Kunsten begyndte at blomstre under hans styre.

Ludvig d. 14. (1638-1715):
var måske den mest kendte franske konge med tilnavnet Solkongen. Han blev konge som 5-årig, men fik reelt først magten i 1661. Han var enevældig konge og levede i overdådig luksus i hans Versailles-slot. Andre byggerier, f.eks. Dôme-kirken, skulle forskønne Paris og ham selv.

Ludvig d. 16. (1754-93):
var Frankrigs konge fra 1774 til 1792. Han blev i 1770 gift med Marie-Antoinette af Østrig. Frankrig led under dårlig økonomi, mens han selv levede i overdådig luksus. Bl.a. dette førte til den store Revolution i 1789. Folket gjorde oprør, fængslede kongefamilien og Ludvig d. 16 blev henrettet i 1793.

Francois Mansart (1598-1666):
var en af de førende arkitekter indenfor klassicismen. En af hans største værker var opførelsen af kirken Val-de-Grâce i den sydlige del af Paris. Han stod også bag den oprindelig bygning til Frankrigs Nationalbank (Hôtel la Vrilliére) og Hôtel Guénégaud des Brosses i Marais. Han ombyggede også Hôtel Carnavalet, hvorved hovedpalæet fik sit nuværende udseende.

Jules Hardouin Mansart (1646-1708):
var arkitekt og nevø til Francois Mansart. Hans mest kendte værker er Dôme-kirken og fuldførelsen af Versailles-slottet. Han anlagde også Place Vendome og Place Victoires foruden færdiggørelsen af Les Invalides. Mansart-tage, som er stejlt med kvistagtige vinduer, er opkaldt efter ham.

Jean-Poul Marat (1743-93):
var læge og politiker, som i 1789 grundlagde den revolutionære avis "L'ami du Peuple". Marat var under Revolutionen en af lederne af Rædselregimet sammen med Danton og Robespierre. D. 13. juli 1793 blev han myrdet i sit badekar af adelsdamen Charlotte Corday.

Etienne Marcel (1316-58):
var fransk politikker og rig købmand i Paris. Han gjorde sammen med folk fra Paris oprør mod kongen, som flygtede til Sydfrankrig. Marcel havde magten over Paris i et år. Han blev myrdet af kongens tilhængere, hvorefter kongen vendte tilbage til Paris.

Marie-Antoinette (1755-93):
var Ludvig d. 16's østrigsfødte kone og senere fransk dronning. Hun var upopulær i befolkningen, bl.a. som følge af hendes ødselhed. I Versailles-slottets have opførte hun en landsby. Hun blev i august 1792 under Revolutionen fængslet sammen med resten af kongefamilien og henrettet d. 16. oktober 1793.

Moliére (1622-1673):
Hans rigtige navn var Jean-Baptiste Poquelin og var en af de største digtere af komedier i Frankrig. Han havde sin egen teatertrup, som bl.a. optrådte i Paris. Mange af hans stykker er verdenskendte som f.eks. Don Juan og Den gerrige. Han skildrede personerne i sine stykker fremragende

Claude Monet (1840-1926):
var fransk maler og en af de førende indenfor den impressionistiske retning. I starten havde han svært ved at slå igennem, men blev siden anerkendt. I mange år boede han i et hus i Giverny, hvor han anlagde sin berømte japanske have. Den har været motiv for mange af hans billeder, f.eks. åkanderne.

Napoleon d. 1. (1. Kejserdømme - 1769-1821):
var general og kejser, som efter Revolutionen tog magten i 1799 og blev kejser i 1804. Han var først gift med Joséphine, men blev skilt, og siden gift med Marie-Louise af Østrig. Napoleon d. 1. reformerede Frankrig, var hele tiden i krig, men blev efter Waterloo fængslet af englænderne på en ø i Atlanterhavet.

Napoleon d. 3. (2. Kejserdømme - 1808-1873):
var nevø til Napoleon d. 1. og præsident fra 1848. Han tog magten ved et stats kup i 1851 og blev kejser kejser i 1852. De næste 18 år fik Paris en stor ombygning. I 1870 kom Frankrig i krig med Preussien, hvor han blev taget til fange og hans styre faldt. Efter frigivelsen flyttede han til England.

André Le Nôtre (1613-1700):
er den mest berømte franske havearkitekt. Han anlagde bl.a. haverne ved Versailles sammen med mange andre haver i og omkring Paris. Hans strenge geometriske former kom til at danne forbillede den franske havestil. Man siger, at haverne er "friserede".

Philippe-Auguste (1165-1223):
hed også Filip d. 2. Han blev konge i 1180 og var det i 43 år. Han var flere gange i krig med England og i Frankrig overvandt han sine fjender. Han er kendt for den omring 5 km. lange mur rundt om Paris, som blev opført i begyndelsen af 1200-tallet, og som der stadig kan ses lidt af.

Pablo Picasso (1881-1973):
var spansk maler, billedehugger m.m., men boede det mest af sit liv i Frankrig. Han var et alsidig talent og en af de største kunstnere i 1900-tallet. Han efterlod mange værker ved sin død, og en del af dem gik til den franske stat. Verdens største Picasso-museum kan ses i Marais kvarteret i Paris.

Armand-Jean du Plessis Richelieu (1585-1642):
var fransk statsmand og kardinal. Han blev førsteminister under Ludvig d. 13. i 1624 og blev meget magtfuld. Ved bl.a. at gå mod adlen fik han lagt grunden til den kongelige enevælde. Richelieu inddrog Frankrig i trediveårskrigen, hvor flere områder blev erobrede.

Maximilien Robespierre (1758-94):
var fransk politiker og advokat. Han var medlem af nationalforsamlingen og revolutionær leder under Revolutionen i 1789. Her blev han senere rædselregimets enerådige leder og henrettede alle, der var imod ham. Han blev selv henrettet i 1794 i guillotinen, hvormed Revolutionen ebbede ud.

Auguste Rodin (1840-1917):
var nok den mest berømte billedehugger i Frankrig, hvor han revolutionerede billedehuggerkunsten. Sammen med andre kunstnere boede han en del år i Hôtel Biron, som nu huser Musée Rodin. Her kan ses mange af hans skulpturer, bl.a. et af hans hovedværker, Grubleren, fra 1880.

Jean Jacques Rousseau (1712-1778):
var fransk filosof og forfatter. Han blev født i Schweiz, men flyttede i 1741 til Paris. Her lærte han bl.a. Voltaire at kende. Rouseeau kom til at påvirke litteraturen, hvor bl.a. hans begejstring for naturen kunne findes. Desuden kom han med teorier om samfundsforhold, f.eks. demokratiet.

Louis Le Vau (1612-1670):
var arkitekt og stod for opførelsen af flere huse på Ile Sainte Louis, bl.a. Hôtel Lauzun. Han påbegyndte også bygningen af Versailles-slottet i perioden 1661-1670, men da han døde overtog Jules Hardouin Mansart det videre arbejde. Også slottet Vaux-le-Vicomte og en del af Louvre har han været med til.

Francois de Voltaire (1694-1778):
var en berømte forfatter og filosof. Han kom til at præge oplysningstiden i Europa i 1700-tallet. P.g.a. hans satiriske skrifter kom han i fængsel to gange og var landsforvist i tre år. Han skrev både komedier, tragedier, digte, essays m.m. En af hans kendte værker er Candide fra 1759.