Hovedside‎ > ‎Paris historie‎ > ‎Tidsperioder‎ > ‎

Middelalderen



Middelalderen


Middelalderen er perioden fra Vestromerrigets fald omkring år 500 og frem til ca. år 1500, hvor Renæssancen begyndte. I den tid udvidede Paris sig på begge sider af Seinen, og der blev bygget mange forsvarsværker i perioden, bl.a. Bastille- og Châtelet borgen. Man placerede af sikkerhedsgrunde husene indenfor bymuren, og for at få plads til flest mulige, var husene oftest smalle bindingsværkshuse. Gaderne var også smalle, og huse opførtes også på Seinens broer.

Paris i Middelalderen: Den store borg Louvre i 1300-tallet.

I Middelalderen var der ofte krig, hungersnød og sygdom. I Paris lå affald i gaderne, kvartererne var overbefolkede, og der var tyvebander om natten. Udenfor den befæstede by dyrkede folk jorden, hvor mange havde deres arbejdsplads.

Romerne blev fordrevet omkring 500, hvorefter Frankerriget blev grundlagt med Klodevig som konge. Klodevig regerede fra 486 til 511 og tilhørte kongeslægten Merovingerne, som regerede indtil 751. I 508 gjorde han Paris til sin residensby.

Kongeslægten Karolingerne fik i 751 magten og regerede til 987. Karl den Store fra denne slægt var konge fra 768 til 814, og blev også Kejser for et større område. Han erobrede store landområder i Europa, næsten lige så meget som det tidligere Vestromerske rige. Aachen i det nuværende vestlige Tyskland blev gjort til hovedstad, og Paris mistede dermed sin betydning. Kunsten begyndte at blomstre under Karl den Store.

Karl den Store's sønnesønner fik hver sin del af det store rige, og det der nogenlunde svarer til Frankrig i dag blev overdraget til Karl d. 2. (den skaldede). Dette blev til Frankrig. I sidste halvdel af 800-tallet blev Paris flere gange ødelagt af Vikinger på plyndringstogt.

Paris blev flere gange i sidste halvdel af 800-tallet angrebet af Vikingerne.

Kongeslægten Capetingerne regerede fra 987 til 1328. Hugo Capet gjorde i 987 Paris til hovedstad igen og valgte også at regere fra byen. Dette gav Paris et løft. Byen udvidede sig siden nordpå, hvor Marais området (marais betyder sump) blev drænet. En havn anlagdes ved det nuværende Rådhus, broer blev bygget og flere gader brolagt. Opstilling af fontæner bevirkede, at folk fik nemmere ved at skaffe vand, hvilket hjalp på hygiejnen. Handel og landbrug voksede i betydning og et fødevaremarked, Les Halles, kom til på den nordlige bred.

Kongerne slog sig ned på slottet på øen Île de la Cité i 1100-tallet. Fra 1180 til 1223 regerede Filip d. 2. Auguste, som bl.a. byggede en mur rundt om Paris samt det oprindelige Louvre (fæstning dengang). Oprettelsen af Paris' Universitet (nogle gange kaldt for Sorbonne) i 1100-tallet betød, at Paris blev den mest betydningsfulde universitetsby i Middelalderen. Tusindvis af studerende fra hele Europa kom til at gå her. Området omkring universitetet kom til at hedde Latiner kvarteret, da de studerende talte Latin.

Tempelridderne, eller Tempelherreordenen som det også hed, blev oprettet i 1119 af 9 franske riddere. Ordenens formål var at beskytte kristne pilgrimme i Palæstina. I 1200-tallet blev det en meget magtfuld orden, som nærmest var en stat i staten. Den ejede en stor del af Paris' jord, deriblandt det meste af Marais, hvor det franske hovedkvarter med Stormesteren's palads også lå. Ordenen var meget rig p.g.a. en betydelig bankvirksomhed.


Tempelriddernes palads havde et stort og imponerende borgtårn.

Den franske Konge mente, at de havde fået for meget magt og i 1307 blev stormesteren fængslet sammen med mange Tempelriddere i hele Frankrig. Dens rigdomme blev beslaglagt og i 1314 blev Stormesteren brændt på bålet i Paris og mange andre af Tempelridderne henrettet. Ordenen blev også forbudt

I 1302 blev der oprettet en forsamling, som hed generalstænderne. Den bestod af repræsentanter for adelen, præstestanden, storbønder og borgerskabet. Forsamlingen havde i nogle perioder lidt at skulle have sagt, men de forskellige konger forsøgte ofte at undertrykke dem. Bl.a. blev forsamlingen slet ikke indkaldt i perioden 1614-1789.

Étienne Marcel var politiker og købmand i Paris. Sammen med meget af den parisiske befolkning var han utilfreds med kongen og hans administration. Han krævede reformer, men kongen afslog. Det resulterede i et oprør, hvor Marcel havde delvist held til at tage magten i Paris fra Kronprinsen (Kongen var taget til fange af englænderne). I 1358 blev Marcel og flere af hans tilhængere myrdet af kongens soldater, og kronprinsen genvandt kontrollen.

Rytterstatue af Étienne Marcel, som kan ses ved siden af Paris' Rådhus.

I perioden 1337-1453 kæmpede Frankrig mod Englænderne i 100-årskrigen. Englænderne fik mange militære sejre, bl.a. besatte de Paris, som var under engelsk herredømme i nogle år. Frankrig fik til sidst jaget Englænderne ud af landet, som bl.a. skyldes den franske nationalheltinde Jeanne d'Arc. Paris var hårdt medtaget efter besættelsen, men kom på fode igen.

I 1469 åbnede det første trykkeri i Frankrig i Paris' Universitet. I den sidste del af Middelalderen var det Valois-Kongeslægten, som regerede fra 1328 til 1498. I slutningen af perioden havde Paris en befolkning på næsten 400.000 indbyggere.
-