Hovedside‎ > ‎Paris historie‎ > ‎Tidsperioder‎ > ‎

Oplysningstiden



Oplysningstiden

Perioden fra omkring 1700 til den store Revolution starter i 1789 kaldes for oplysningstiden. Nye ideer og tanker kom til, som delvist undergravede troen på kongens enevældige magt. Det skete også periodevis en økonomisk vækst for nogle samfundsgrupper, men de fleste folk levede i dyb fattigdom.

Teatres betydning voksede meget i Oplysningstiden, her Comédie-Française.

Kunsten blomstrede i Frankrig, hvor filosoffer som Voltaire og Rousseau blev kendte. Man satte spørgsmål ved eksisterende tanker, og der blev flittigt diskuteret i de parisiske saloner. Teatre og drama blev meget populært i den sidste halvdel af 1700-tallet og nye teatre skød op i Paris, mens andre blev ombygget.

Man begyndte også at lægge vægt på videnskabelig fornuft, og videnskaben kom da også til at spille en væsentlig rolle i samfundet. I midten af 1700-tallet udkom et leksikon og senere et nøjagtigt kort over Paris' gader.

I perioden var Frankrig flere gange i krig, og det gik ikke særlig godt på slagmarken. Man mistede bl.a. Canada og andre kolonibesiddelser i midten af perioden. Frankrig var også samtidigt i krig med Preussien.

I slutningen af 1700-tallet gik det elendigt for økonomien, hvor statskassen var ved at være tom. Frankrig brugte nemlig store udgifter til krige, bl.a. til støtte af amerikanerne i deres frihedskamp mod den engelske besættelse. Desuden brugtes store summer på kongefamiliens ødsle levevis.

I slutningen af 1700-tallet byggedes en toldmur rundt om Paris. I dag ses nogle få toldboder.

Der blev bygget en mur rundt om Paris omkring 1787, hvor der blev opkrævet told på varer. Denne toldafgift gjorde befolkningen rasende. Den dårlige økonomi på dette tidspunkt var en af faktorerne, der førte til 1789-Revolutionen.

Andre begivenheder:
I 1783 steg den første ballon til vejrs med to personer om bord. Og den periodevise økonomiske vækst gav borgerskabet råd til mange nye ting, som f.eks. kaffe, te, chokolade og tobak.