Hovedside‎ > ‎Paris historie‎ > ‎Tidsperioder‎ > ‎

Renæssancen



Renæssancen

Når man taler om Renæssancen i Frankrig og Paris, tales der om perioden fra slutningen af 1400-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Renæssancen kom fra Italien, og man kunne tale om en genfødelse (renæssance) af den klassiske oldtids (f.eks. Grækenland og Rom) ideer, bl.a. indenfor kunst og arkitektur. Denne kulturopblomstring skete i Italien i 1300- og 1400-tallet  og bredte sig til Frankrig og videre i Europa i 1500-tallet.

Frans d. 1 var fransk konge i perioden 1515-1547. Under den franske invasion i Italien i slutningen af 1400-tallet "opdagede" Frans d. 1. renæssancen, hvorefter han fik mange italienske renæssancekunstnere til Frankrig for at arbejde. Blandt dem var Leonardo da Vinci.

Kong Frans d. 1. tog mange af Renæssancen's ideer med sig fra Italien til Frankrig.

Dronning Katarina af Medici (1519-1589) var enke efter Kong Henrik d. 2., som blev dræbt i en ridder-turnering. Hun kom fra Toscana fra en fin familie og kom også til at præge renæssancen, bl.a. fordi hendes tre sønner på skift regerede landet. De var nemlig ikke upåvirket af hendes meninger.

Renæssancen bevirkede, at de nye ideer kom til at ændre den traditionelle måde, man tænkte på. F.eks. satte de deres præg på arkitekturen, hvor nye bygninger blev opført efter mange af oldtidens principper..

Udover Renæssancen, som prægede 1500-tallet, så blev den sidste halvdel af denne periode præget af religionskrigene, som rasede i Frankrig og Paris. Det store flertal i landet var katolikker, mens et mindretal var protestanter (Huguenotterne). Der opstod spændinger mellem de to grupper, bl.a. fordi Huguenotterne ofte havde de bedste job, mens katolikkerne typisk kom fra de lavere sociale klasser. Det resulterede i en blodig borgerkrig i landet med mange dræbte. En af de værste hændelser i den periode skete i Paris i 1572.

Katolikken Katarina af Medici var hverken populær hos protestanterne eller katolikkerne.overfladen forsøgte hun at forsone de to befolkningsgrupper med et bryllup mellem hendes datter, Marguerite af Valois, og protestanten Henrik af Navarra, som var konge af Navarra. Navarra var et lille uafhængigt område på grænsen mellem Spanien og Frankrig.  Admiral Coligny var også en fremtrædende protestant, som kendte Kong Karl d. 9. Katarina af Medici var bange for, at protestanterne og specielt Coligny fik for meget magt over hendes søn, hvilket hun ville forhindre med alle midler.

I juli 1572 kom Henrik af Navarre, Admiral Coligny og tusindvis af  protestantiske tilhængere til Paris, som ophidsede katolikkerne. Den 18. august blev brylluppet holdt, og d. 22. august blev Admiral Coligny ramt af skud, men overlevede attentatet. Katarina af Medici fortalte sin søn Kong Karl d. 9., at hun havde givet ordre til attentatet og pressede sin søn til at myrde huguenotterne. Sønnen accepterer hendes plan, som også den betydningsfulde katolske slægt Guise var med i.

Bartholomæus massakren var en af de blodigste hændelser under Religionskrigene.

Der blev givet ordre til, at Paris' byporte blev lukket, så ingen kunne flygte. Da klokkerne ringede i kirken Saint-Germain-l'Auxerrois om morgenen d. 24.august, var dette startskuddet til massakren på huguenotterne, som blev kaldt for Bartholomæus-natten.

Først blev Admiral Coligny myrdet, hvorefter omkring 2000 protestanter blev myrdet indtil d. 29. august. Det var Kongens soldater, slægten Guise samt andre katolikker som stod bag. Rundt om i Frankrig myrdedes desuden tusindvis af protestanter. Henrik af Navarra blev taget til fange af Kongefamilien, men undslap nogle år senere. Katarina af Medici's tre sønner var alle konger, men de døde unge, og efter reglerne var det nu Henrik af Navarre, som skulle være Konge. Han blev Konge, men det gav anledning til mere borgerkrig, som delvist sluttede med at han konverterede til katolicismen i 1593. Året efter blev han kronet som Kong Henrik d. 4. Han gav protestanterne en vis trosfrihed ved Nates-ediktet i 1598. I 1610 blev Kong Henrik d. 4. myrdet af en religiøs fanatiker, da hans vogn sad fast i trafikken i Paris.
-