Hovedside‎ > ‎Seinen‎ > ‎

Seinens broer - Indledning



Seinens broer - Indledning


Paris har haft broer over Seinen helt tilbage til det romerske Paris. I Middelalderen blev der bygget flere broer, og det var primært mellem øen Île de la Cité og Seinens nordlige og sydlige bred. Mange af disse broer var af træ, som ofte var bebygget med huse i flere etager. De var dermed både til fodgængere og til at bo på. Det var først i slutningen af 1700-tallet at husene forsvandt fra broerne.


Pont Neuf er den ældste og en af de mest kendte broer i Paris.

Mange gange kollapsede broerne p.g.a. den stærke flod, drivis, dårlig konstruktion eller manglende vedligeholdelse. Sidenhen blev de bygget af sten, som var stærkere. Når en bro skulle opføres, skulle man lave nogle støttepunkter i Seinen, da man ikke kunne lave en stenbro med en så lang bue. For mange buer gav ofte bådtrafikken problemer med at passere de relativ snævre buer. En enkelt bue med et stort spænd ville være ønskeligt.

Dette kunne man først lave i 1800-tallet, da man begyndte at bruge jern i byggerier. Jern var et stærkere materiale, og dermed kunne buens spænd blive betydelig større. I 1800-tallet blev Seinen syd for Île de la Cité også åbnet for skibsfart. Flere broer blev ændret, så der var færre buer at passere, og bådene kunne dermed lettere sejle på Seinen.

Nedenfor vises et kort med de enkelte broer over Seinen i Paris' midtby. I højre side kan man se øerne Île de la Cité og Île Saint-Louis. Kortet er delt op i tre dele, og broerne gennemgås i tre afsnit. Dem kan du bl.a. vælge her:

Broer 1
Broer 2
Broer 3

Seinens broer


Bro hedder "Pont" på fransk, så næsten alle navnene på broerne begynder med pont.