Hovedside‎ > ‎Seinen‎ > ‎

Seinens historie



Historie

Floden Seinen har gennem historien været meget vigtig for Paris, og måske havde byen ikke eksisteret, hvis ikke Seinen havde været der. Mange byer er vokset op omkring en flod, da det gav visse fordele. Man kunne relativt nemt transportere varer ad flodvejen, som ofte betød bedre handelsmuligheder. Det var også en fordel for landbruget, at de nemt kunne vande deres marker med flodvand.

Bådfest på Seinen i1700-tallet . Bemærk de mange huse på broen.

Der var også overvejelser omkring forsvaret af en by, hvis den blev angrebet af fremmede styrker. En flod kunne vanskeliggøre en indtagelse af en by, hvis fjenden først skulle passere en flod. Paris voksede op på øen Île de la Cité, hvilket gjorde det endnu vanskeligere at indtage den, da der var vand hele vejen rundt.

Man mener, at de første folk slog sig ned i området ca. 4500 f.Kr. Under udgravninger er der fundet kanoer, som menes at stamme fra den tid. Men det var først mange år senere, at de første stammer bosatte sig i området omkring Seinen. Parisii-stammen slog sig ned i det nuværende Paris omkring 300 f.Kr., men blev i 52 f.Kr. fordrevet af Romerne. Før de forlod byen satte de ild til den. I de år erobrede Romerne Frankrig, som dengang hed Gallien. Paris hed Lutetia under romerne og kom først senere til at hedde Paris.

I det første århundrede byggede romerne byen op omkring Seinen. De opførte broer til Île de la Cité, som de bebyggede sammen med en del af den sydlige bred. På den nordlige bred var der næsten ingen bygninger. Den romerske dominans over Gallien og Lutetia varede indtil slutningen af 400-tallet. 

Seinen - billede fra ca. 1828.

I Middelalderen (år 500-1500) lå der store mark-områder rundt om Paris, som man dyrkede og vandede. Paris begyndte også at vokse, men blev bremset af området, hvor Marais kvarteret ligger i dag. Det var nemlig sumpet (Marais betyder sump), men man begyndte at dræne det i 1100-tallet. Byen begyndte derefter at vokse nordpå. 

I Middelalderen så Seinen en smule anderledes ud. Den vestlige ende af Île de la Cité bestod af en række mindre øer og et sumpområde, som senere blev inddæmmet så øen blev større. ÎIe Saint-Louis var også et sumpet område, som også blev inddæmmet. Denne ø blev først bebygget i 1600-tallet. 

Indtil 1300-tallet fandtes der ikke nogle ordentlige kajer ved Seinen. I begyndelsen af 1300-tallet blev Quai des Grands-Augustins anlagt. Seinen var nemlig blevet en vigtig rute for handel med bl.a. fødevarer. Floden blev desuden benyttet meget som vaskeplads.

Da Paris i Middelalderen var omkranset af en forsvarsmur, var det et problem med boliger til den voksende befolkning. Alt plads måtte udnyttes og mange gader var meget smalle for at få plads til flest mulige boliger. Desuden blev broerne til Île de la Cité bebygget med huse til beboelse. Denne plads skulle også udnyttes.

Seinen i 1800-tallet - Quai de la Tournelle.

Pont Neuf fra ca. 1600 var den første bro uden huse på. Derfor blev den kaldt Pont Neuf (ny bro). I dag er det dog den ældste bro i Paris. Sidenhen blev husene fjernet fra de andre broer, og til sidst var alle broer uden huse på. Vandmøllerne ved Seinen blev revet ned under Kejser Napoleon d.1. i starten af 1800-tallet. Sammen med broerne uden huse på, gjorde det at man nu fik et langt bedre udsyn over Seinen og byen.

Flere sammenhængende kajer blev anlagt på den nordlige bred under Kong Henrik d. 4. omkring 1600. Kong Ludvig d. 16. byggede i slutningen af 1700-tallet flere kajer på den sydlige bred.

Byplanlæggeren Haussmann plantede i midten af 1800-tallet de mange rækker af træer ved kajerne. I 1960'erne anlagde man en motorvej på den nordlige bred, dog ikke uden højlydte protester.

De mange protester resulterede i, at et lignende projekt på den sydlige bred måtte opgives. Førhen sås der mange småbåde på Seinen, som sejlede med gods, men da biler og lastbiler vandt frem, er dette i dag næsten væk. I stedet for ses der mange turistbåde og huspramme på Seinen.