Disneyland Resort Paris - 4*1: Indledning: ![]() Det høje slot markerer centrum i Disneyland Paris. Da den åbnede i 1992 ved Paris hed den Euro Disney, som senere blev omdøbt til Disneyland Paris. Nu hedder det Disneyland Resort Paris, men der er faktisk tale om to store forslystelsesparker. Disneyland Paris er den oprindelige, mens Walt Disney Studios Park åbnede i 2002 ved siden af Disneyland Park. Ved de to parker ses mange hoteller, indkøbsmuligheder, sportsfaciliter m.m. Området ligger 32 km. øst for Paris i Marne-la-Vallée området. 2: Området Disneyland Resort Paris: 3: Walt Disney Studios: ![]() Hovedindgangen til Walt Disney Studios. 4: Disneyland Paris: Nogle af forlystelserne i parken er inspireret efter franskmanden Jules Vernes fremtidsvisioner, men ellers er de fleste attraktioner ret amerikansk præget. I parken tales der både engelsk og fransk. Selve anlæggelsen af den har kostet flere milliader kr., og det har ofte været svært at få det til økonomisk at løbe rundt. Man betaler en rimelig høj entre til parken, men så er næsten alle forlystelser også gratise. Man kan også købe billetter for flere dage og for begge forlystelsesparker. Man kan nemt bruge flere dage i Disneyland Paris, dels fordi det er så stort, men også fordi at man må påregne en del tid på at stå i kø til de forskellige attraktioner. 4.1: Main Street, U.S.A.: I gaden ses veteranbiler, hestesporvogne, gamle dobbeltdækkerbusser og en gammel brandbil. I den sydlige del af Main Street ligger en togstation, hvorfra der afgår et damplokomotiv rundt om hele parken. Det stopper undervejs ved stationer i Frontierland, Fantasyland og Discoveryland, og kører bl.a. forbi det vilde vesten i et Grand Canyon lignende område i Frontierland, som er flot at se herfra. Der bliver også afholdt Disney parader i gaden. Princess Parade er en parade, hvor lave flade vogne kører rundt med alle mulige Disney figurer foruden dem, der går ved siden af. Disney's Fantillusion er en parade om aftenen med flotte lys, mens Tinker Bell's Fantasy in the Sky Fireworks også er om aftenen med fyrværkeri. Ikke alle parader vises året rundt. 4.2: Frontierland: Critter Corral er en lille farm, hvor de mindste børn kan møde dyr som lam, geder og kaniner. De kan også lege i Pocahontas Indian Village. I Rustler Roundup Shootin' Gallery kan man skyde, eller man kan besøge spøgelseshuset Phantom Manor. I området ses også et fort ved navn Fort Comstock. Et show vises, som hedder "The Tarzan Encounter", hvor Tarzan og Jane ses i den vilde jungle. ![]() Klippeøen har en guldmine og rutschebanen Big Thunder Mountain. 4.3: Discoveryland: I Space Mountain kan man komme på en tur fra jorden til månen i en vild rutschebane. I Star Tours kommer man på en rumrejse. De besøgende sidder i et rumskib med sele på, mens lærreded foran viser scener, som minder om Starwars-filmene, bl.a. flyver man gennem et meteorbælte. Og alt dette sker mens rumskibet bevæger sig kraftigt til hver side foruden at det accelererer hurtigt. "Honey I shrunk the Audience" er et stort filmlærred, som viser, hvordan verdenen ville se ud, hvis publikum var krympet. I Discoveryland kan showet "The Legend Of The Lion King" ses, som baserer sig på tegnefilmen "Løvernes konge". 4.4: Adventureland:Adventureland er inspireret af eksotiske eventyr. Her ses f.eks. en orientalsk bazar med huse af sandsten med kupler, afrikanske trommer m.m. I "Pirates of The Caribbean" kan man se action, hvor en flok robotsørøver plyndrer et spansk fort og en by. I en stor sø ligger eventyrøen, som forbindes af tre broer. På øen kan man udforske huler og tunneller i dødningenhovedklippen (Skull Rock) eller gå ombord på Kaptajn Klo's sørøverskib. ![]() Dødningenhovedklippen (Skull Rock) og Kaptajn Klo's sørøverskib til venstre. På La Plage des Pirates kan små børn lege sørøver. Der ses et højt træ på en anden ø i søen, hvor familien Robinson bor oppe i træet. I "Indiana Jones and the Temple of Peril: Backwards!" kan man komme på eventyr i ruinerne af et gammelt tempel og i Le Passage Enchanté d'Aladdin kan man få fortalt historien om Aladdin og Jasmine. Et show, som hedder "Peter Pan to the Rescue" er med dans og musik. 4.5: Fantasyland: I Pinocchio's Fantastic Journey ses et dukketeater med fortællingen om Pinocchio. I Peter Pan's Flight ses Peter Pan og hans venner på eventyr, hvor man kan flyve hen over London (i en båd) ligesom i Peter Pan fortællingen. I Fantasyland ligger også det store og høje Torneroses eventyrslot (Le Château de la Belle au Bois Dormant), som man kan komme ind i. Under dette ligger en drage gemt (La Tanière du Dragon). Snehvide og de 7 små dværge ses også i bl.a. et lille hus. Derudover er der sejlture i "Le Pays des Contes de Fées" og "It's a small world". I sidstnævnte sejler man indendørs gennem en verden med børn, dukker og sang. En karrousel (Le Carrousel de Lancelot) kan prøves, mens togture klares af "Casey Jr., Le Petit Train du Cirque". Man kan prøve en labyrint (Alice's Curious Labyrinth), en slags radiobiler (Mad Hatter's Tea Cups) eller flyve på ryggen af Dumbo (Dumbo the Flying Elephant). |
Hovedside > Udenfor Paris >