Hovedside‎ > ‎Udenfor Paris‎ > ‎

Kirker



Kirker - 4*


Basilique de St-Denis (4*) og Notre-Dame de Chartres (3*)
 
Basilique de St-Denis - 4*
Basilique St-Denis ligger nord for Paris og er et mesterværk i gotisk stil. Sammen med at det har også har været de franske kongers begravelsesplads i 1200 år, er basilikaen en af de mest betydningsfulde monumenter i fransk historie. En af de første franske konger, Dagobert d. 1., blev begravet her i 638, og kirken har siden dengang været betydningsfuld for kongefamilien indtil 1800-tallet.


Basilique St-Denis er et af de bedste eksempler på gotisk arkitektur.

Allerede i 400-tallet blev der bygget en kirke på det sted, hvor martyren St-Denis skulle været begravet. Omkring kirken voksede et Benediktiner-kloster op. Den nuværende kirke blev bygget i 1100- og 1200-tallet af Sugar og Pierre de Montreuil. Kirken blev brugt til kongelige ceremonier, men den blev også gravplads for kongerne, hvor de fleste franske konger er begravet her.
Under revolutionen i 1789 blev kirken hærget og flere af gravene ødelagt. Nogle blev dog reddet, da de blev flyttet til Paris. I 1806 under Napoleon d. 1. startede et restaurationsarbejde af kirken. I 1816 under Ludvig d. 18. blev de kongelige grave flyttet tilbage til St-Denis, og kirken fik igen stor betydning som kongernes gravplads.

I midten af 1800-tallet gennemgik kirken en større restaurering af bl.a. arkitekten Viollet-le-Duc, og det var hans fortjeneste at den ser ud, som den gør i dag.

Kirken er 108 meter i længden og 38 meter i bredden (tværskibet). Den arkitektoniske stil er tidlig gotisk, men den er bl.a. bygget på romanske krypter. Der er ikke et nordlig tårn på kirken, men et sydlig tårn, hvilket gør harmonien mindre. Ved siden af kirken ligger et abbedi, hvor den nuværende klosterbygning er fra 1700-tallet.

Basilique St-Denis er meget imponerende indvendigt.

I kirken ses flere gravmonumenter fra Middelalderen og Renæssancen, hvor kongefamilien og ledende folk ved hoffet har ligget. Gravene har været tomme siden Revolutionen. Et gravmæle i renæssancestil over Ludvig d. 12. og Anne af Bretagne kan virke lidt dyster.

Under kirken ligger krypten og i midten ligger et kapel med tøndehvælving. Dette hedder Hilduins kapel og er opkaldt efter den abbed, som byggede det i 800-tallet. På gulvet ses marmorplader, hvorunder der bl.a. ligger de jordiske rester af Ludvig. d. 16, Ludvig d. 18. og Marie-Antoinette. Under Ludvig d. 18. i 1817 blev fællesgraven i det nordlige tværskib lavet. Den indeholder knogler fra omkring 800 konger, dronninger, prinser og andre kongelige medlemmer.


Notre-Dame de Chartres - 3*

Katedralen i Chartres
er en stor katedral, som ligger 83 km. sydvest for Paris. Der har ligget kirker her på stedet siden 700-tallet, men en række brande ødelagde dem. En romansk katedral blev påbegyndt i 1000-tallet, men en brand i 1194 ødelagde meget af den. Den blev genopbygget på under 30 år og blev opført i gotisk stil. Da man genbrugte det af katedralen, som var intakt, kan man stadig se romanske elementer. F.eks. er den nedre del af facaden i romansk stil sammen med sydtårnet.

De to tårne på kirken er forskellige, da de er bygget i hver sin stil.

Karl d. 1. (den skaldede), som regerede i midten af 800-tallet, forærede dengang kirken et relikvie, nemlig Jomfru Marias kjortel. Dette gjorde at kirken blev mål for pilgrimme. Kjortlen slap uskadt fra brandene og opbevares stadig i katedralen.

De to høje spir på katedralen kan ses langt væk. Sydtårnet er originalt i romansk stil, mens nordtårnet er fra 1500-tallet i flammegotisk stil. Det blev sat op efter et lynnedslag i det tidligere tårn. På kirkens sydside er der en nedgang til en imponerende krypt fra 1000-tallet, men der ses også Skt. Lubins hvælving fra 800-tallet.

Katedralen er verdensberømt for sine flotte glasmalerier, som bl.a. udgøres af de tre rosevinduer. Motiverne på glasmalerierne er historier fra Bibelen og hverdagslivet i 1200-tallet. De fleste af glasmalerierne er fra 1200-tallet, men der ses også nogle, som er fra 1100-tallet og som overlevede branden i 1194.