Triumfbuen (Arc de Triomphe) - 5*

Triumfbuen er en af de mest kendte bygninger i Paris. Monumentet ligger på Place Charles de Gaulle i den vestlige del af Paris, og udfra denne plads udgår 12 avenuer, bl.a. den meget kendte Champs-Élysées. I dag bruges Triumfbuen som baggrund til festligheder og parader, som f.eks paraden på nationaldagen den 14. juli. Triumfbuen har altid været forbundet med megen national følelse og stolthed, hvor den ses som et symbol på militær sejr og magt.

1. Historie:

I 1805 vandt Napoleon d. 1. en af sine største militære sejr, nemlig slaget ved Austerlitz mod russerne og østrigerne. Herefter besluttede han at hæren og dens sejre skulle hædres med en Triumfbue. I 1806 blev arbejdet med Triumfbuen påbegyndt med arkitekten Jean Chalgrin.

I 1809 blev Napoleon skilt med Josephine og året efter gift med Marie-Louise, som var datter af den østrigske kejser. Napoleon ønskede at gå sammen med sin brud gennem Triumfbuen til brylluppet, men der var på det tidspunkt ikke lavet meget mere end fundamentet. Derfor opførte arkitekten en kopi af den på malet lærred, som stod på et stillads. Kopien var i fuld størrelse.

I 1814 blev Paris invaderede af bl.a. russiske og prøjsiske tropper. Arbejdet med Triumfbuen stoppede og Napoleon blev forvist til øen Elba i Middelhavet. Han vendte tilbage til Paris sammen med 1000 af hans soldater og tog magten igen. I juni 1815 blev hans hær slået af Englænderne og Prøjserne ved Waterloo lige syd for Bruxelles i Belgien. Han overgav sig senere til englænderne, som holdt ham fanget på Øen St-Helena i Atlanterhavet. Han døde her i 1821.

Arbejdet med Triumfbuen blev påbegyndt igen i 1832 og færdiggjort i 1836. I 1840 blev Napoleons kiste bragt til Paris, hvorefter den blev kørt gennem Triumfbuen i et optog. Under Paris' store ombygning i midten af 1800-tallet, blev pladsen lavet om. Den blev udvidet med 7 avenuer og fik dermed 12 i alt.

I 1885 lå forfatteren Victor Hugo på lit-de-parade under Triumfbuen. Og den 14. juli 1919 marcherede de allierede sejrherrer her efter 1. verdenskrig. Den 11. november 1920 blev en ukendt fransk soldat fra 1. verdenskrig begravet her, og fra d. 11. november 1923 har der brændt en evig flamme over graven. Den bliver tændt hver aften kl. 18.30. Hvert år på denne dag (våbenstilstandsdagen) mindes man den ukendte soldat. Efter Paris' befrielse i 1944 marcherede general de Gaulle sammen med franske soldater fra Triumfbuen ned ad Champs-Élysées.

2. Udseende

Triumfbuen er 50 meter høj og 45 meter bred. Den er inspireret af gamle romerske triumfbuer. De store udvendige flader er udsmykket med relieffer, hvor motiverne er præget af militære scener.

Under taget hele vejen rundt ses 30 skjolde med navne på store sejre under 1789-Revolutionen og Napoleons-tiden. Napoleon d. 1. Napoleon var i øvrigt general under denne revolution, hvor han nogle år senere selv tog magten. Lidt under skjoldene ses et frisebånd, som også går hele vejen rundt. Det er udsmykket med hundredvis af to meter høje figurer.

Ca. på midten (i højden) ses 6 skulpturgrupper hele vejen rundt i firkantet rammer. Længst nede mod jorden ses 4 store skulpturgrupper, to på forsiden og to på bagsiden. En af dem er meget berømt, nemlig den der vender ud mod Champs-Élysées til højre (når man kigger mod triumfbuen). Dette kaldes "La Marseillasie" og er et mesterværk af billedhuggeren Rude. Det forestiller nationen, som leder dets folk til at forsvare uafhængigheden.

Andre relieffer forestiller forskellige militære slag, som f.eks. ved Austerlitz og Aboukir og erobringen af Alexandria. Mindre vigtige slag er indhugget på Triumfbuens indre mure. Her ses også navnene på 558 generaler. Inden i Triumfbuen ses også et lille museum over dens historie og de ceremonier, som har haft forbindelse til Triumfbuen.

Øverst fra Triumfbuen er der en god udsigt. Mod øst ses den berømte Avenue Champs Élysées, som ender ved Concordepladsen med den store obelisk. Bag denne ses Tuilerie-haven og længere bagved ses den lille triumfbue og Louvre. Mod vest ses La Defense, hvor den store Triumfbue ligger for enden af denne akse. Strækningen fra Louvre til den store Triumfbue kaldes for Triumfvejen.

Adresse: Arc de Triomphe, Place Charles-de-Gaulle (Champs-Élysées kvarteret) - Kort 1 (Punkt Triumfbuen)