Indledning

Moderne bygninger i Paris begyndte at komme til i 1900-tallet, men det var i perioden efter 2. verdenskrig at glas- og betonbygningerne for alvor kom til. Det er som regel denne slags bygninger, som folk forstår ved moderne, og denne definition er da også brugt her i ParisGuiden.

Seinen-fronten er en samling moderne højhuse tæt ved Eiffeltårnet.

Man har valgt at placere de fleste moderne bygninger udenfor Paris (f.eks. i La Défense) eller i udkanten af midtbyen, som f.eks. det nye bibliotek og Finansministeriet. Mange af bygningerne i Paris' midtby er fra midten af 1800-tallet og før, så i mange år har man haft som hovedregel, at der ikke blev revet gamle bygninger ned for at bygge nye i moderne stil.

Dog har der været flere undtagelser. En af dem er højhuset Tour Montparnasse i den sydlige del af midtbyen. Det kan med sine 210 meters højde ses fra det meste af Paris og både udseende og placering har været omdiskuteret. Dog er der en fremragende udsigt fra toppen.

En anden større undtagelser er Campus Jussieu, som ligger i Botanisk Have kvarteret og er et temmelig stort universitets kompleks i beton og stål. Radio France's bygning fra 1963 tæt ved Eiffeltårnet er også ret iøjefaldende. Andre eksempler er det højmoderne Pompidou-center med de mange udvendige rør, det store indkøbscenter Les Halles og den moderne Bastille Opera.

Det tidligere nationalstadium Parc des Princes er en moderne bygning fra 1972.

Men i modsætning til London er der dog relativt få moderne glasbygninger i Paris' midtby. I udkanten af Paris ligger der til gengæld mange moderne bygninger, f.eks. i form af betonbygninger til beboelse. De ligger asymmetrisk omkring ringmotorvejen Le Péreferique og videre ud fra byen. I La Défense ligger der en stor samling højhuse i glas og stål. Her har man valgte at samle dem i en separat bydel udenfor Paris bymidte.