Marais

Marais kvarteret ligger i hjertet af Paris lige nord for Seinen ved øen Ile-St-Louis. Området udgøres groft sagt af den trekant, som går fra Hotel de Ville til Place de la Bastille (langs med Seinen) og nordpå til Place de la République og tilbage til Rådhuset igen. Det har været Paris' ældste kvarter siden midten af 1800-talllet, hvor næsten alle Middelalderbygninger blev revet ned.

Marais er kendt for sine mange store gamle palæer, som aristokratiet byggede i 1500 og 1600-tallet. Marais er da også en af de områder i verdenen, som har den største koncentration af huse fra den tid. Derudover er smalle gader og historiske museer også et kendetegn ved kvarteret.

I Marais er der ingen store seværdigheder som Eiffeltårnet, Champs-Élysées, Louvre osv. Derfor er det ikke ret kendt af turister, selvom det faktisk er en af de mest interessante kvarterer i Paris.

Før 1100-tallet var Marais et sumpet område, og Marais betyder da også sump. Vejen Rue St-Antoine havde siden Romertiden gået gennem området. Jorden blev derefter drænet af bl.a. Tempelridderordenen, som i 1200-tallet ejede det meste af Marais området foruden andre områder. De havde et palads her, som var deres hovedkvarter. I begyndelsen af 1300-tallet blev ordenen forbudt og jorden konfiskeret.

Efter dræningen af Marais kunne Paris byudvikling fortsætte ind i dette område. Områdets betydning blev større fra slutningen af 1300-tallet til midten af 1500-tallet, da kongen havde en bolig her ved navn Hôtel des Tournelles.

Aristokratiet og andre velhavende personer opførte luksuøse palæer til dem selv i 1500-tallet og 1600-tallet. Den fornemme Place des Vosges blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og blev et centrum i kvarteret. Kunsten og litteraturen blomstrede i kvarteret og Marais havde sin storhedstid i denne periode.

Adelsdamen Madame Sevigne boede i Marais hele sit liv, selvom hun flyttede adskillige gange. Hun boede bl.a. i Hôtel Carnavalet og skrev mange breve om dagligdagen i 1600-tallet. Fra hendes breve og dagbøger ved man meget om livet i Marais på den tid.

I slutningen af 1600-tallet flyttede kongefamilien til Versailles udenfor Paris, og aristokratiet begyndte at flytte til Saint-Germain-des-Prés kvarteret. Det blev starten til en nedgangsperiode for Marais, som tog yderligere fart under revolutionen i 1789. De store palæer blev omdannet til små fabrikker, brugt af håndværkere og delt op i lejligheder. Marais forfaldt kraftigt indtil 1960'erne, hvor det på dette tidspunkt var et lidt skummelt kvarter.

I 1962 vedtog man en lov, som skulle give nedslidte kvarterer et tiltrængt løft. Her blev specielt Marais tilgodeset. Bygninger blev fredet og restaureret og kvarteret fik en hårdt tiltrængt ansigtsløftning. I dag er Marais atter mondænt og flot.

Moderniseringen tiltrak også butikker med f.eks. tøj, antikviteter og gallerier m.m. i den lidt dyrere ende. Det har givet kvarteret et yderligere løft. I kvarteret ses også byens gamle jødekvarter, som har centrum i Rue Rosiers og de omkringliggende gader.

Mange af de gamle store palæer er i dag indrettet som museum, ofte af historisk karakter. I Hôtel Soubise ses originale rokokorum, i Hôtel Guénégaud des Brosses ses et jagtmuseum og i Hôtel Carnavalet ses et museum over Paris' historie for bare at nævne nogle få af dem. I Hôtel Salé ses måske lidt overraskende et moderne kunstmuseum med Picasso-kunst.