Solkongen

Religionskrigene i den sidste halvdel af 1500-tallet var overstået, og 1600-tallet blev domineret af Kong Ludvig d. 13. og 14.. Sidstnævnte blev kaldt for Solkongen. Dette århundrede kaldes på fransk La Grande Siécle (det store århundrede) og var symboliseret ved Solkongen og hans ødsle levevis hans Versailles-slottet udenfor Paris. Benævnelsen af denne tidsperiode er dog ret misvisende, da mange mennesker var meget fattige og levede i stærk kontrast til det ødsle hof i Versailles.

Ludvig d. 13. blev som 9-årig kronet til Konge i 1610 , dog under moderens formynderskab indtil han blev 13 år. I perioden 1624-1642 var Kardinal Richelieu førsteminister og sammen lagde de grundstenen til den kongelige enevælde, hvor de fik svækket adelens indflydelse. Stænderforsamlingen, hvor borgerne kunne udøve en vis indflydelse, blev sidst indkaldt i 1614 og derefter skulle der gå mere end 150 år, før dette skete igen. Kongen ønskede ikke borgernes medindflydelse.

I 1638 blev Ludvig d. 14. født og i 1642 døde Richelieu, hvorefter Kardinal Mazarin blev førsteminister. I 1643 døde Ludvig. d. 13. Moderen Anne af Østrig og kardinal Mazarin blev formynder for den Kong Ludvig d. 14. indtil han blev 18 år.

Fra 1635 deltog Frankrig i 30-årskrigen, som kostede mange menneskeliv, drænede statskassen og gav epidemier og hungersnød i landet. I 1648-1653 oplevede Paris og Frankrig Fronde-opstanden, hvor højadelen kæmpede mod kongestyret. Oprøret blev slået ned og enevælden sikret.

Frankrig vandt flere krige i midten af 1600-tallet og blev en stormagt. Kong Ludvig d. 14. fik opført sit enorme Versailles-slottet, som hoffet flyttede til. Dette overdådige slot skulle symbolisere Solkongen og Frankrigs storhed. Fransk kunst, litteratur og videnskab blev førende i Europa i denne periode.

Fra slutningen af 1600-tallet gik det dårligt for den franske hær, som sammen med hoffets ødsle livsførelse kostede store summer. Krigene stoppede med freden i 1714, og Ludvig d. 14. døde i 1715. Han blev den længstregerende konge i Frankrig.