1900-tallet

Fra 1910'erne begyndte man at nedtone kunstneriske detaljer i bygninger, hvor man senere gik helt væk fra dette. Arkitekten Le Corbusier var bl.a. fortaler for dette og lavede sin teori om, hvordan en bolig skulle se ud. Her skulle alt være funktionalistisk samt ingen pynt. En lignende arkitektonisk retning var Art Déco, som bl.a. ses på det stilrene Champs-Élysées teater.

I mellemkrigsårerne blev der ikke bygget så mange betydningsfulde bygninger. Palais des Chaillot og Palais du Tokyo blev dog opført i 1930'erne, som begge huser flere museer. Moskeen i Jardin des Plantes kvarteret er fra 1920'erne og det samme er Cité internationale universitaire de Paris (Universitetsbyen) i den sydlige del af Paris.

Efter 2. verdenskrig og til i dag er der bygget meget i Paris. Der er både tale om boligbyggeri (ofte beton) i forstæderne og markante bygninger i midtbyen. Til erhvervsbyggeri blev der ofte brugt stål og glas. Den arkitektoniske stilart har i denne tid været meget blandet.

I 1960'erne og 1970'erne skød nye forstæder op omkring Paris, hvor anonyme betonbygninger sås mange steder. Andre boligområder fik en meget vovede arkitektur med et design, som kan diskuteres. Der blev brugt mærkelige former og farver. I 1980'erne og 1990'erne er det moderne kvarter Bercy skudt op i den østlige del af Paris ved Seinen. Her ses iøjnefaldende bygninger som Finansministeriet og Palais d'Omnisports.

Den tidligere franske Præsident François-Mitterrand har også sat sit præg på Paris. Han fik startet en meget stor ombygning af Louvre, som gjorde at museet blev dobbelt så stort og fik den karakteristiske glaspyramide. Det ombyggede Louvre åbnede i 1989. Et andet betydningsfuldt museum, Musée d'Orsay (kunst), blev indviet i 1986 i en gammel jernbanestation. Nye storslåede bygninger blev opført som f.eks. den moderne Bastille Opera, videnskabsmuseet Cité des Sciences et de l'Industrie og den omkringliggende Parc Vilette i Belleville kvarteret samt det nye Nationalbibliotek i den østlige del af Paris.

I 1960'erne fik den franske kulturminister André-Malraux gennemført en lov, som skulle frede og restaurere historiske bygninger i Paris. I de efterfølgende årtier fik specielt det nedslidte Marais kvarter en hårdt tiltrængt restaurering, og i dag fremstår bydelen flot i modsætning til tidligere.

I 1973 åbnede ringmotorvejen, Le Périférique, rundt om Paris. Pompidou-centret, som er kendt for det lidt specielle udseende og det betydningsfulde moderne kunstmuseum, åbnede i 1977. Det har lige siden været en turistmagnet.

Den fremtidsagtige forstad La Defense har sammen med sine mange moderne højhuse (mest til erhverv) og Den store Triumfbue (1989) været en af de mere markante fornyelser af Paris. Det startede helt tilbage i 1950'erne, og der er faktisk blevet bygget lige siden. I dag er der kun en statue tilbage af, hvad der tidligere var et nedslidt arbejderkvarter. I området ligger bl.a. Frankrigs største butikscenter.

I 1992 åbnede Disneyland Paris (Eurodisney) udenfor Paris. Det var nr. 4 i rækken, hvor de tre andre ligger i Californien, Florida og Tokyo. I 2002 åbnede en ny stor afdeling til denne park med film som tema. I 1998 var Frankrig vært for VM i fodbold, og de vandt finalen på Stade de France i det nordlige Paris, som var bygget til VM-slutrunden.

Det store indkøbscenter Les Halles åbnede også i denne periode, nemlig i 1979. Det er et af Paris' største indkøbscenter, hvor størstedelen af det ligger under jorden. Af andre bygninger fra tiden efter 2. verdenskrig kan nævnes UNESCO-bygningen, Montparnasse højhuset, Montparnasse banegården og det meget store Radiohus. Ud mod Seinens vestlige del blev der i perioden 1970-1990 opført en del højhuse (Seine-fronten) med en højde på mellem 50 og 98 meter.