Comédie Française - 2*

Comédie Française er et af verdens ældste teatre, som ligger centralt i Paris ved siden Palais Royale overfor museet Louvre. Kong Ludvig d. 14. (Solkongen) lagde i 1680 to teatertrups sammen, som fik navnet Comédie Française. De fik eneret på alt teater i byen. Den ene trup havde tidligere været ledet af Moliére, som var en af de helt store komedieforfattere nogensinde. Han var meget betydningsfuld indenfor fransk teater. Han besvimede på scenen den 17. februar 1673 og døde nogle timer senere i hans hjem.

Comédie Francaise ligger i forbindelse med Palais Royale over for Louvre.

Comédie Française har holdt til ved siden af Palais Royale siden 1799 efter at have været lukket i nogle år under 1789-Revolutionen. Den nuværende bygning er opført i 1900 efter en brand. I foyeren ses en buste af Voltaire, som også var meget kendt indenfor teatre-verdenen. Der er også buster og statuer af andre dramatikere. Der ses også den stol, som Moliére sad i på scenen i 1673. Han optrådte, selvom han var meget syg.

Comédie Française er i dag Frankrigs nationale skuespilscene og et af de mest betydningsfulde teatre i Frankrig. Udbuddet er overvejende klassiske stykker af f.eks. Moliére, men engang imellem opføres der også moderne skuespil.

Adresse: Rue de Richelieu 2 (Tuilerie kvarteret) - Kort 3 (Punkt 42)