Arénes de Lutéce - 1*
Arénes de Lutéce er en gammel romersk arena, som ligger i kvarteret Jardins des Plantes ved gaden Rue Monge. Fra år 59 f.Kr. og frem erobrede romerne Frankrig, som dengang hed Gallien. I 52 f.Kr. blev Paris erobrede, som dengang hed Lutéce (Lutetia). Byen fik navnet Paris i år 360.
Arénes de Lutéce er en af de få bygningsværker, som er udgravet fra det romerske Paris.
Romerne havde magten over Paris i næsten 500 år, før de blev slået og fordrevet fra byen og Gallien. I dag findes der nogle få bygningsværker tilbage fra Romertiden, som denne arena og de romerske bade i Musée Cluny. De er faktisk de eneste i Paris fra den tid, som er i nogenlunde stand.
Arénes de Lutéce var i Romertiden en stor arena med plads til 15.000 tilskuere. Pladserne var bygget op omkring den ovalformet plads. Den blev bl.a. brugt til amfiteater med en scene, som var rigt udsmykket. Her sås teaterforestillinger, men arenaen blev også brugt til gladiatorkampe mellem mennesker og dyr.
Man ved ikke, hvornår den præcist blev opført, men den blev ødelagt i 280 af barbarer. Senere blev det meste af den revet ned, og den forsvandt siden fra bybilledet. Ud fra gamle papirer har man altid vidst, at der lå en arena i området, men man vidste ikke præcist hvor.
En model af hvordan arenaen har set ud for knap 2000 år siden.
Men i 1869 under ombygningen af kvarteret og anlæggelsen af Rue Monge, fandt man den. Den blev gravet ud og efter efter 1. verdenskrig blev den restaureret. I dag er den offentligt tilgængelig.
Arenaen måler 52 x 46 meter, og der var 35 rækker til at sidde på. Man valgte kun at restaurere ca. 1/3 af dem, så de 2/3 findes ikke mere. Selvom den ikke er i nær så god stand, som andre arenaer i Frankrig, giver den et godt indtryk af, hvordan den har set ud. Der er indgang til arenaen fra Rue de Navarre.
Adresse: Rue de Navarre (Jardin des Plantes kvarteret) - Kort 4 (Punkt 95)