Kort over kvartererne (Bydele)

Der er ikke nogen officiel definition på, hvilket navn et kvarter i Paris har, samt hvor stort det er. Derfor kan man i forskellige guide-bøger læse om forskellige navne samt forskellige størrelser på dem. Dog er disse to ting ikke vildt meget forskellige fra bog til bog. F.eks. er man rimelig enige om navnet på ca. halvdelen af kvarterne, som f.eks. Marais og Latiner. Størrelsen af kvartererne varierer også, men som regel er det i yderkanten, hvor der er forskelle. Men hvor kommer navnene og størrelsen fra (trods visse forskelle)? Det er kommet gennem historien, f.eks. er Marais kvarteret opkaldt efter det sumpede område, som lå her før 1100-tallet (Marais betyder sump).

Kommunen Paris bruger slet ikke denne opdeling. De bruger knivskarpe opdelte områder, som hedder arrondissementer. Dem kan du læse mere om her.

I nedenstående opdeling af kvartererne, er der forsøgt at lave en nøgtern opdeling, som prøver at tage højde for, hvad der er den mest almindelige opfattelse, et slags gennemsnit af flere slags opdelinger.