På 4. etage ses samlingen af nutidskunst, som regelmæssigt bliver udskiftet. Tidsmæssigt strækker den sig fra 1960 og til i dag. Her udstilles mange forskellige typer af af kunst, som malerier, skulpturer, design, arkitektur og video. Alle de kunstneriske hovedstrømninger er repræsenteret sammen med værker af kendte kunstnere. Der ses f.eks. pop-kunst af amerikaneren Andy Warhol (1928-1987). I tre rum ses eksempler på arkitektur og design i den omtalte periode.
Den moderne samling af kunst ses på 5. etage, som udskiftes hvert halvandet år. Tidsmæssigt går den fra begyndelsen af 1900-tallet til 1960. Her er 40 gallerier med op imod 1000 kunstværker, hvor der også udstilles mange forskellige typer af kunst, som malerier, skulpturer, design, arkitektur og fotos.
Udstillingen er vist i tidsmæssig rækkefølge, hvor en periode omfatter flere typer af kunst som malerier og foto. De besøgende kan derved nemmere følge den kunstneriske udvikling over tiden. Nogle af gallerierne udstiller værker af bestemte kunstnere, som f.eks. franskmanden Henri Matisse (1869-1954) og spanieren Pablo Picasso (1881-1973).