Versailles slottet - 5*

Versailles-slottet (Château de Versailles) er det største og det mest berømte slot i Frankrig. Det er en seværdighed helt på højde med Eiffeltårnet, som bliver besøgt af mange tusinde mennesker hvert år. Det ligger sydvest for Paris i byen Versailles med ca. 100.000 indbyggere. Kong Ludvig d. 14. (Solkongen) opførte det, og indrettede det i overdådig luksus. Til slottet hører også en enorm have.

Historie:

Oprindeligt lå her et mindre jagtslot fra 1630'erne, som blev brugt af Kong Ludvig d. 13. Hans søn, den senere kong Ludvig d. 14., kunne som dreng godt lide dette slot, og som voksen opførte han sit Versailles-slot her. Først var der et kæmpearbejde med at dræne jorden for vand, før der kunne bygges. Selve byggearbejdet varede fra 1668 til 1689. Et kapel og en opera kom senere til.

Flere berømte arkitekter var på opgaven, hvor Le Vau stod for selve bygningerne, maleren Le Brun stod for indretningen og havearkitekten Le Nôtre stod for de grønne områder. Le Vau døde før Versailles blev færdigt, og arkitekten Jules Hardouin Mansart overtog arbejdet. Slottet er opført i fransk barokstil og er et mesterværk indenfor dette.

Hele hoffet, tjenere, aristokrater, ministre, embedsmænd m.fl. flyttede til Versailles. Mange personer både boede og arbejdede her. Der var nærmest tale om en mindre by. Efter revolutionen i 1789, hvor kongefamilien blev taget til fange, blev slottet ikke efterfølgende benyttet. Det forfaldt i de efterfølgende år, men i 1837 blev det til et museum. Det blev også engang imellem brugt til ceremonielle formål, f.eks. Versailles-traktaten om våbenstilstand efter 1. verdenskrig. Efter 2. verdenskrig blev slottet restaureret efter en stor indsamling og et lotteri.

Foran slottet

Foran slottet ses først Place d'Armes, derefter går man gennem den forgyldte gitterport og ind i "Ministregården", Cour des Ministre. På hver sin side ligger aflange bygninger, Ailes des Ministres (ministerfløjen). Længere fremme ses en statue af Ludvig d. 14 og efter denne nås den næste gård, Cour Royale (Kongegården). Til sidst nås Marmorgården, som er flot udsmykket med marmor, forgyldte balkoner, buster m.m. Her ligger det oprindelige jagtslot, som er bygget sammen med Versailles-slottet. Hele facadens bredde er på 580 meter.

Kapellet

Arkitekten Jules Hardouin Mansart startede på byggeriet af kapellet, men efter hans død i 1708, blev det overtaget af hans svoger Robert de Cotte og færdiggjort i 1710. Det er i barokstil og har to etager, hvor den øverste etage var forbeholdt den kongelige familie, mens nederste etage blev brugt af resten af hoffet. Indvendigt ses mange søjler og udsmykningen er i det hele taget rig på hvidt marmor, forgyldninger og marmorfresker. Der ses loftsmalerier, som er et af de få steder i Frankrig, hvor dette er bevaret. Kapellet er viet til Saint-Louis.

Operaen:

Kong Ludvig d. 15. bestilte operaen til Versailles-slottet, som arkitekten Ange-Jacques Gabriel startede på i 1768 og færdiggjorde to år efter til bryllupet mellem kronprinsen (den senere Kong Ludvig d. 16.) og Marie-Antoinette. Operasalen er oval og har flere etager til tilskuerne. Interiøret ligner marmor, men er i virkeligheden lavet af træ, da det giver bedre lyd. Operaen havde flere tekniske finesser, bl.a. kunne gulvet hæves til niveau med scenen, så salen kunne bruges til baller m.m.

Slottet indvendigt:

Indvendigt har slottet mange rum, som er overdådigt udsmykket. De fleste rum er i barokstil, men nogle er i rokokostil, da det begyndte at blive moderne i begyndelsen af 1700-tallet. En del af indretningen var desuden inspireret af Antikken. De forskellige rum i Versailles-slottet har navne og er grupperet efter, hvem de blev benyttet af. Nedenfor gennemgås disse grupper og en del af rummene.

De kongelige gemakker - Grands Appartements

er navnet på statsrummene, som omfatter receptionsrummene Salon d'Hercule (1), Grand Appartement (2) og Spejlsalen (3). Salon d'Hercule (1) har navn efter det store malede loft med et areal på 315 m2, som maleren Lemoyne brugte tre år på at male.

Grand Appartement (2) består af 6 rum, som kongen benyttede indtil han lod nye rum oprette (Appartement du Roi). Grand Appartement blev brugt til statsråd og hof, og rummene hedder Salon de l'Abondance, Salon de Vénus, Salon de Mars, Salon de Mecure, Salon de Diane og Salon d'Apollon (eller Tronsalen). De er i italiensk stil med guld, forgyldt bronze, farvet marmor, malede lofter, fløjl, silke og statuer. Hvert rum blev indrettet efter et tema fra en olympisk gud, hvor f.eks. Tronsalen er viet til Apollon.

Den berømte Spejlsal eller på fransk Galerie des Glaces (3) er 75 meter lang og 10 meter bred. Det er slottets største sal og mest overdådigt udsmykket rum med kostbare møbler, spejle, vaser, krystalkroner, forgyldte kandelabre, flotte gardiner og en sølvtrone.

Desuden ses loftsmalerier med Solkongen og hans militære sejre som motiv. Dette er et mesterværk af maleren Le Brun. Salen vender ud mod terrassen, som har en flot udsigt ud mod den enorme have.

Appartement du Roi - Appartement de Louis 14.

Disse rum opført i slutningen af 1600-tallet af Mansart ligger omkring det inderste af Versailles (marmorgården) i det oprindelige jagtslot. Indretningsstilen er anderledes her, f.eks. er lofterne malet hvide, og der er ikke brugt marmor.

I Salon de l'Æil de bæuf kom 60 tjenere hver morgen og sørgede for at kongen fik tøj på, når han vågnede, samt morgentoilette. Denne meget formelle procedure tog typisk to timer og skete igen, når han skulle i seng. I Chambre du Roi (kongens soveværelse) døde Ludvig d. 14. i 1715. Salle du Conseil (Rådssalen) er et rum i rokokostil, hvor kongen holdt møder med sine ministre. Bl.a. vedtog man her at blande sig i den amerikanske uafhængighedskrig mod englænderne.

Andre rum:

Appartement privé du Roi er rum lavet til Ludvig d. 15 af arkitekten Gabriel, og som var hans helt private gemakker. Chambre á coucher er f.eks. et helt privat soveværelse i modsætning til det "officielle" soveværelse. Her kunne han undgå de stive hofregler. Ludvig d. 15. døde her i 1774. Af andre rum kan nævnes Cabinet de la Pendule, Cabinet intérieur du Roi (arbejdsrum), Retours de Chasse (jægernes spisesal) og Ludvig d. 16.'s spillerum (Salon des Jeux) samt biblioteket.

Appartement de la Reine var dronningens gemakker, som blev opført til Marie-Thérése (Ludvig d. 14's kone). Hun døde her i 1683. Rummene består af Chambre de la Reine med en rokokopræget indretning. Dette var dronningens soveværelse, hvor bl.a. Ludvig d. 15. blev født. Salle de gardes de la Reine er dronningens beskyttelsesrum, hvor Marie-Antoinette søgte tilflugt den 6. oktober 1789, da en vred folkemængde stormede Versailles-slottet. Kongen og dronningen blev efterfølgende taget som fanger.

Andre rum er Salon des Nobles de la Reine, Salle de 1792, Salle du Sacre og Gallerie des Batailles. I sidstnævnte rum fra 1836 kan der ses 33 store malerier af bl.a. Eugéne Delacroix med motiver af de største franske militære sejre.

Versailles have:

Den kendte franske havearkitekt Andre Le Nôtre anlagde haven ved Versailles i perioden 1660-1670. Det er et af de bedste eksempler på fransk havekunst. Haven kan deles op i tre dele. Nærmest slottets vestside ses parterre-haven (1), som er delt op i flere mindre haver. Bag disse knap en kilometer væk fra slottet ses et stort vandbassin formet som et kryds. Det hedder Grand Canal/ Petit Canal (2). Nord for dette ligger Trianonparken (3) og bag denne skoven.

1: Parterrehaven

Parterrehaven ligger mod vest lige bag slottet og udgør ca. 1 km2. Denne er delt op i en række mindre haver, som er symmetrisk anlagt og gennemskæres af stier. Overalt ses blomsterbede, hække, buske, vaser, vandbassiner, skulpturer og fontæner. Haven er anlagt i den klassiske franske strenge havestil med symmetriske former og kunstnerisk klippede buske m.m., men symmetrien er lidt blødt op af de mange statuer, vandbassiner og fontæner rundt omkring. Nogenlunde i midten af haven ligger en flot cirkelrund kolonnade med marmorbuer tegnet af Mansart. Et orangeri ses også.

Der ses flere flotte fontæner i haven. I den store Neptun-fontæne i nordøst ses en hvid skulpturgruppe, som sender vand ud. Lige foran denne ligger et cirkelformet vandbassin med en drageskulptur, som hedder dragefontænen. Ved slottets bagside ligger to vandbassiner med forgyldte bronzefigurer. Latona-fontænen er et marmorbassin, hvor der ses en statue af gudinden Latona. Apollon-fontænen ligger mod vest og er udsmykket med forgyldte skulpturer. Her kommer der også engang imellem vand ud af figurerne.

2: Vandkanal (Grand Canal/Petit Canal)

Den store vandkanal ca. en km vest for slottet har form som et kryds og ligger i et grønt område. Vandkanalen dominerer dette område, og den længste side (1,6 km.) hedder Grand Canal. Den tværgående kanal hedder Petit canal (1 km.) og går parallelt med slottets nordsyd gående retning. Vandkanalen blev bl.a. brugt til mange fester, da Ludvig d. 14. var konge.

3: Trianon-parken

Trianon-parken ligger nordvest for Parterre-haven og er ca. samme størrelse. Navnet kommer efter denne haves to slotte, som hedder Grand Trianon og Petit Trianon (grand=stor, petit=lille). Desuden ses en kopi af en ældre landsby, Hameau, som tidligere lå her. Trianon-haven er delvist lavet i engelsk stil, som kom på mode i slutningen af 1700-tallet. Opbygningen var her langt mindre formelt end de strenge symmetriske franske haver.

Landsbyen le Hameau fik Dronning Marie-Antoinette opført i perioden 1783-1786. Der ses flere stråtækte bindingsværkshuse, en vandmølle og en bondegård. Dronningen ønskede at leve et enkelt liv langt væk fra de stive hofregler. Lidt herfra ses en anden mindre sø med en kunstig ø og et kærlighedstempel.

Grand Trianon slottet er fra 1687 og tegnet af arkitekten Mansart. Ludvig d. 14. kunne godt lide at komme her for at slappe af, da han kunne slippe væk fra de stive hofregler på Versailles-slottet. Grand Trianon er i italiensk stil opført med bl.a. lyserødt marmor. Det har en uregelmæssig form med to asymmetriske fløje forbundet med en søjlehal. Interiøret er i barok og rokoko stil.

Det andet slot i Trianon-parken hedder Petit Trianon fra 1768. Det var Ludvig d. 15., som havde bestilt dette, da han ligesom Ludvig. d. 14. ønskede at komme væk fra de stive hofregler på Versailles-slottet. Petit Trianon blev bygget i nyklassicistisk stil, er mere regelmæssigt i formen og har et strengere udseende.