Nationalbiblioteket bestod tidligere kun af den gamle bygning, som fik problemer med pladsen til bøgerne. Da det var svært at udvide i midtbyen, blev det besluttet at en ny stor bygning skulle opføres. I 1988 blev en plan for en ny bygning offentliggjort af Præsident Mitterand, som også kom til at lægge navn til biblioteket.
Opførelsen varede indtil 1996. Biblioteket har fire 80-meter høje glastårne i hvert hjørne, som hver forestiller en åben bog. Her ligger kontorer og rum til opbevaring af bøgerne. I midten ligger en have med en vild bevoksning. Indvendigt sørger højteknologi for, at bøgerne har optimale klimaforhold. Bibliotekets læserum er delt op i forskellige fagområder som f.eks. videnskab.
Adresse: Quai François-Mauriac (østlige del af Paris) - Kort Stor Paris (Punkt 32)