Gare du Nord
ligger som navnet antyder i den nordlige del af Paris. Den første jernbanestation her blev indviet i 1846, men få år efter blev det klart, at den var for lille til at modtage det stigende antal tog. En ny station blev taget i brug i 1866, som dog er blevet udvidet siden. Gare du Nord's navn henviser også til, at tog nordfra kommer til denne jernbanestation. Det er tog fra områderne Benelux landene, Nordtyskland og Skandinavien.
Gare de Nord's byggestil er en blanding af klassisk arkitektur og jernkonstruktioner, som blev moderne i 1800-tallet. Hovedbygningen har et stort glastag og to symmetriske fløje. Selve facaden er ret imponerende, hvor der bl.a. er brugt mange statuer til udsmykningen.
Kortangivelse: Kort Stor Paris (Punkt 10)
Gare Saint-Lazare
Denne banegård ligger i den nordvestlige del af Paris. Det var den første i byen, som blev bygget i 1837 tæt ved den nuværende bygning. I begyndelsen af 1840'erne og 10 år frem blev en ny bygget i to omgange. I 1880'erne blev den ombygget, hvor den gamle konstruktion blev indesluttet i en ny bygning.
Kortangivelse: Kort 1 (Punkt 6)