Val-de-Grâce - 3*

Val-de-Grâce ligger i den sydlige del af midtbyen tæt ved den sydlige ende af Luxembourg-haven og også tæt ved Paris' observatorium. Kirken er bygget i taknemmelighed over at Ludvig d. 13's hustru, Anne af Østrig, havde født en søn. Det var i 1638 og sønnen var den senere Ludvig d. 14. Byggearbejdet startede i 1645 og varede 22 år frem. Den blev dog først indviet i 1710.