Udover de flotte bygninger kan man også se smukke tilhørende haver. Et område, som ligger lidt længere væk fra Paris, er Loire-dalen. Her er en stor koncentration af slotte, men da disse ligger noget længere væk, er de ikke medtaget i ParisGuiden. Udover slotte har omegnen af Paris også andre ting at byde på. Der er mange grønne områder, hvor man f.eks. kan vælge at besøge en af de omkringliggende skove. Både Boulogne- og Vincennes-skoven ligger meget tæt på Paris, og i begge skove ses flere parker.
Desuden er der den kendte forlystelsespark Disneyland Paris. Den fylder et meget stort område, og i 2001 udvidede man yderligere. Her kan man sagtens få flere dage til at gå. Et andet grønt område, som er meget velbesøgt, er Claude Monet's hus og have. Haven har utallige gange været motiv for malerens mange flotte billeder.
Kort med angivelse af seværdighederne udenfor Paris kan findes i venstre side af skærmen under punktet 'Paris omegn'.