Arkitekturmæssig fortsatte Klassicismen fra den sidste halvdel af 1700-tallet. Faktisk blev den fra omkring 1800 til ca. 1830 endnu mere udtalt, således at udseende på bygningerne arkitekturmæssig lignede mere og mere bygningerne fra det gamle Rom og Grækenland. Denne byggestil var nu meget populær.
Den lille Triumfbue (Arc de Triomphe du Carrousel) i Louvre's dengang lukkede gård blev opført fra 1806 til 1808. Napoleon d. 1. var næsten hele tiden i krig, og krigsbytte fra de militære sejre blev bl.a. brugt til at pynte i Paris. Søjlen på Vendôme-pladsen er beklædt med bronze, som stammer fra kanoner erobrede i krigen mod Rusland og Østrig i 1805. Den skulpturgruppe, som stod oven på den lille Triumfbue, var taget fra Italien, og måtte leveres tilbage efter Napoleons nederlag i 1815.
I Napoleon d. 1.'s tid blev Louvre ombygget, og han boede også selv noget af tiden på Tuilerie-slottet, som var et slot i Louvre vestlige ende. Denne fjerde fløj i Louvre brændte under Revolutionen i 1871. På den nordlige side af Louvre går Rue de Rivoli. Det er en ret lang gade, hvor den del ved Louvre er bygget under Napoleon d. 1. og har et temmeligt ensartet udseende.