Indledning

Paris har mange store og flotte pladser, som f.eks. Concorde-pladsen. Dog kan trafikken gøre denne og andre pladser mindre charmerende. Nogle pladser fungerer som et trafikknudepunkt, mens andre er forbeholdt fodgængere.

I Middelalderen var gaderne små og snævre, og der skulle helst ligge så mange huse indenfor bymuren som muligt. Dengang brugte man ikke store pladser. Men fra 1600-tallet begyndte kongerne at anlægge store flotte pladser, som skulle pynte i Paris. Som regel var der også en statue af kongen på midten af pladsen.

Pladserne skulle vise kongens magt og storhed. F.eks. er Place des Victoires en cirkelrund plads, hvor der i midten blev opsat en rytterstatue af Kong Ludvig d. 14. Og de omkransende bygninger skulle harmonere bedst muligt med statuen. På Concorde-pladsen stod der også oprindeligt en statue af kongen.

Under den store ombygning af Paris i midten af 1800-tallet, fik byen en del store pladser. I spidsen for dette stod Kejser Napoleon d. 3. og Baron Haussmann. De tilsluttede som regel flere større boulevarder og andre gader til pladserne, så de også kunne fungere som trafikknudepunkter. De store boulevarder og pladser gør også, at byen føles mere luftig end f.eks. London.

Der var også en anden og lidt speciel årsag til anlæggelsen af nogle af de store pladser og boulevarder. Paris havde tidligere set oprør, hvor soldaterne havde svært ved at kæmpe mod oprørerne i små snævre gader. Derfor ville store strategisk placeret pladser og store lige boulevarder give soldaterne en større fordel ved eventuelle fremtidige oprør. Det kom dog ikke helt til at holde stik under oprøret i 1871 (Kommune-opstanden).

De mest kendte pladser i Paris er Concorde-pladsen, Place Charles de Gaulle (pladsen hvor Triumfbuen ligger på) , Place Vendôme med Hotel Ritz, Opera-pladsen og Place du Tertre (malernes plads).